Vikariat på 6 mdr. med mulighed for forlængelse og fastansættelse, start d. 1 Juni eller efter aftale
Er du uddannet iransk sygeplejerske, og ønsker du at arbejde i Danmark, samtidig med at du udvikler dine danske sprogkundskaber og får indsigt i dansk kultur? Så tilbyder vi et meningsfuldt job i hjemmeplejen, hvor du arbejder som hjælper og bliver en vigtig del af hverdagen for vores ældre borgere.
Stillingen er på 37 timer om ugen, med dag- og aftenvagter samt arbejde hver 2. weekend.
Målet med ansættelsen er at give dig mulighed for at lære dansk i praksis, forstå dansk arbejds- og omsorgskultur og blive godt integreret i vores faglige fællesskab.
Om os
Borgerteam 5 og 6 er to tværfaglige og selvstyrende teams bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, en fast visitator og en terapeut. Du bliver en del af et kompetent og engageret team, hvor høj faglighed, sparring og udvikling går hånd i hånd med humor og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi arbejder målrettet med at forebygge indlæggelser og levere pleje og behandling til borgere med komplekse behov i eget hjem.
Vi tilbyder
Vi søger dig, der
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Straffeattest indhentes i forbindelse med tilbud om ansættelse.
Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist: 1 Juli 2026 Samtaler: Afholdes løbende
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Annette Baagø på telefon 24 22 39 89 eller mail aniba@syddjurs.dk. Du er også meget velkommen til at kigge forbi og hilse på mig og teamet.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;
"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."
Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
| Firma | Syddjurs Kommune Følg |
| Kontaktperson | Annette Ingeborg Baagø |
| Kommune | Syddjurs |
| Telefonnr. | +4524223989 |
| Ansøgningsfrist | 30/06/2026 |