Vil du være med til at videreudvikle vores arbejde med sårbare børn, unge og familier i Myndighed og Foranstaltning i Skanderborg kommune? Så læs nærmere her.StillingenVores socialfaglige koordinator skal på barsel, så derfor har vi et ledigt barselsvikariat pr. 15. august 2026 på 37 timer/uge.
Myndighed og Foranstaltning er en del af Fagsekretariatet Børn og Unge, der varetager opgaver der relaterer sig til hele området for de 0-18(23) årige.
Myndighed og Foranstaltning består af følgende afdelinger; afdeling for sociale sager, specialrådgivningen og familieplejen. I vores Foranstaltning har vi et Ungeteam og familiebehandlingen.
I Myndighed og Foranstaltning har vi fokus på udvikling af kerneydelsen, drift, samt udvikling af stærke partnerskaber med børn og unge, deres forældre, familiens netværk, barnet/den unges hverdagsliv og relevante samarbejdspartner, hvor vi i fællesskab finder de gode løsninger.
Mulige arbejdsopgaver- Varetagelse af udvikling og vedligeholdelse af DUBU 3.0, herunder samarbejde med KOMBIT, som er it-leverandør på DUBU 3.0
- Udvikling af- og implementering af nye procedurer/vejledninger samt vedligeholdelse af nuværende procedurer
- Udarbejdelse af ledelsestilsyn
Ledelsestilsynet er et redskab til at arbejde med kvalitetssikring i sagsbehandlingen, samt et redskab til at skabe læring i de enkelte afdelinger og for den enkelte medarbejder
- Bistå ledelsen med træk af ledelsesinformation i DUBU
- Varetage ad-hoc opgaver ift. ledelse og kolleger
- Bidrage med datamateriale til sagsfremstillinger og notater til ledergruppen og politiske udvalg
- Indgå i samarbejder om forskellige udviklingstiltag i Fagsekretariatet Børn og Unge, såsom understøttelse ved implementering af faglige metoder, kvalificering af materiale, digitale platforme samt ny lovgivning, herunder Barnets lov
Du tilbydes- Et spændende job med alsidige opgaver i samarbejde med både ledelse, kolleger og DUBU-superbrugere i Myndighed og Foranstaltning
- Engagerede ledere og kollegaer
- En god og imødekommende samarbejdskultur, hvor der er højt til loftet og fokus på læring
- En afdeling med fokus på udvikling og nytænkning
- Du vil indgå i makkerskab med vores DUBU-superbruger
Den efterspurgte kompetence- og personprofil- Du har relevant uddannelsesbaggrund, solid socialfaglig viden og praksiserfaring
- Du har god organisatorisk forståelse
- Du har lyst til, og er optaget af at arbejde med IT-systemer og gerne erfaring med DUBU
- Du kan arbejde selvstændigt og systematisk i en ofte travl hverdag
- Du er i stand til at prioritere mellem mange opgaver og kan lide at arbejde med deadlines
- Du er en dygtig formidler og er optaget af at omsætte opgaver i samarbejde med ledelse og kolleger i afdelingerne
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er et barselsvikariat på 37 timer/uge pr. 15. august 2026 og aflønnes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.
AnsøgningDin motiverede ansøgning og relevante bilag skal senest være modtaget fredag den 12. juni 2026.
AnsættelsessamtalerAnsættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 23. juni 2026.
Nærmere oplysninger om stillingenkan gives ved henvendelse til Chef for Myndighed og Foranstaltning, Dorte Petersen på telefon 87 94 72 50 eller Socialfaglig koordinator Janne Badstue.
Om Fagsekretariatet Børn og UngeFagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Dette dækker over alt fra skoler, dagtilbud, PPR, og sundhedstjeneste til SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er, at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.