WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til sekretariatet i Social og Sundhed
Social og Sundhed Sekretariatet - Favrskov
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til sekretariatet i Social og Sundhed
Social og Sundhed Sekretariatet - Favrskov
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Smed til Industriservice
VP Stål A/S - Horsens

Administrativ medarbejder til sekretariatet i Social og Sundhed

Social og Sundhed i Favrskov Kommune søger en administrativ medarbejder til vores sekretariat. Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer ugentligt, og arbejdsstedet er administrationsbygningen, Torvegade 7, 8450 Hammel.

Om arbejdspladsen
Sekretariatet er placeret på chefgangen i Social og Sundhed og består af 15 engagerede medarbejdere fordelt på sekretariatsmedarbejdere, konsulenter, velfærdsteknologikonsulenter samt en flådeadministrator og en jurist.
Sekretariatets opgave er at understøtte direktøren, cheferne og ledelsen på området.

Om stillingen
Som administrativ medarbejder bliver du en del af den administrative enhed – et team på 3 medarbejdere, som løser de administrative opgaver i sekretariatet. Stillingen kan beskrives som en blækspruttefunktion, hvor du arbejder med mange forskelligartede administrative opgaver og bidrager til, at hverdagen fungerer effektivt og struktureret.

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Samling af dagsordener til udvalgsmøder
  • Betaling af fakturaer
  • Fakturering
  • Indkaldelse til møder, booking af lokaler og forplejning
  • Postfordeling
  • Praktisk forberedelse af udvalgsmøder
  • Superbruger på dokumenthåndteringssystemet (WorkZone)
  • Indberetning til Pension
  • Deltagelse i planlægning af events (rejsegilder, første spadestik, events for borgergrupper, mv.)
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du:
  • Har en relevant administrativ uddannelse inden for offentlig administration,
    og lyst til at bruge dine kompetencer i en alsidig hverdag
  • Har erfaring fra en administrativ stilling i en kommune, region eller anden offentlig organisation
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
    og har let ved at bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften
  • Har en professionel og serviceorienteret tilgang
    og møder opgaverne med ansvarlighed og ordentlighed
  • Trives i fællesskabet, er imødekommende og samarbejdsorienteret og bidrager aktivt til hverdagen gennem godt humør, empati og samarbejde med både kolleger og ledelse
  • Bidrager til at udvikle og styrke det administrative område gennem mere professionelle og smarte arbejdsgange.

Vi tilbyder:
  • En alsidig administrativ stilling i en politisk styret organisation – hvor dagene sjældent er ens, og hvor der er brug for både overblik og fleksibilitet
  • Et sekretariat med engagerede kolleger, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab
  • Et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor trivsel, ordentlighed og samarbejde er noget, vi tager alvorligt – også i hverdagen
  • Grundig oplæring og en tryg opstart, hvor du ikke forventes at kunne det hele fra dag ét
  • En hverdag med dialog, tillid og plads til både faglighed og kollegialt fællesskab
  • Mulighed for at få indflydelse på egne opgaver og arbejdsgange og være med til at gøre tingene lidt bedre, dér hvor det giver mening
Kan du se dig selv i ovenstående, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning!

Vigtige datoer:

Ansøgningsfrist: 1. juni 2026

1. samtale afholdes mandag 15. juni 2026
2. samtale afholdes mandag 22. juni 2026

Tiltrædelse: 1. september 2026

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter din profil, kompetencer og gældende overenskomst, herunder principperne om lokal løndannelse.
Den kandidat, som får stillingen tilbudt, skal fremvise straffeattest.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

Sekretariatschef John Lauritzen på jrkl@favrskov.dk eller 20 16 76 15 eller Sekretariatsmedarbejder, AMR og TR, Anja Andersen på anoa@favrskov.dk eller 21 42 20 38.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
Firma Social og Sundhed Sekretariatet Følg
Kontaktperson Anja Østergaard Andersen
Arbejdsadresse Torvegade
Postnr.: 8450
Kommune Favrskov
Telefonnr. +45 21 42 20 38
E-mail anoa@favrskov.dk
Ansøgningsfrist 01/06/2026
Valgt stilling