ReQT søger for Provas - Haderslev Forsyningsservice A/S Vil du arbejde med regnskab og økonomi i en rolle, hvor du både får ansvar for egne opgaver og samtidig er en vigtig del af et stærkt fagligt fællesskab?
Stillingen er for dig, der trives med stor selvstændighed i dit arbejde og alsidige opgaver bredt inden for økonomi og regnskab, hvor du selv planlægger din tid, men samtidig sætter pris på sparring og samarbejde med gode kolleger.
Du er hjælpsom af natur, kan lide samarbejdet og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, hvor man støtter hinanden og deler viden.
Om Provas Provas er Haderslev Kommunes forsyningsselskab, der leverer drikkevand og håndterer spildevand, affald og genbrug for kommunens 56.000 indbyggere. Indsatserne har stor betydning for miljøet og sikrer en bæredygtig håndtering af b.la. spildevandet.
Provas er en moderne virksomhed med godt 80 ansatte og bestående af 4 selskaber. Omkring halvdelen arbejder i den fysiske drift, og resten arbejder overvejende på kontoret. Der er et fladt hierarki, så i dagligdagen er topledelse ikke et tydeligt begreb. Ledelsesstilen hos Provas er inddragende og støttende, og der er en tydelig involvering af medarbejderne, så alle udvikler sig med opgaverne og i fællesskab finder de bedste løsninger.
I Provas arbejdes der både med hovedet og med hjertet. Derfor lægges der stor vægt på, at medarbejderne har talent for at lytte, samarbejde og anerkende et godt argument.
Om jobbet Som økonomimedarbejder hos Provas får du en central rolle i den daglige drift af økonomiafdelingen. Du arbejder tæt sammen med hele teamet, som består af 6 medarbejdere, og du får eget ansvar for en række faste regnskabs- og bogholderiopgaver.
Stillingen er kendetegnet ved en høj grad af selvstændighed, hvor du driver dine egne opgaver og sikrer struktur og fremdrift – samtidig med at du altid har mulighed for sparring med dine kolleger.
Du vil arbejde på tværs af flere selskaber i Provas, hvor fokus er på at sikre korrekt regnskabsgrundlag og afstemninger, interne afregninger samt ekstern fakturering og opfølgning samt at understøtte organisationen med tal og opgørelser til brug ved status og overblik.
Din hverdag vil altså bestå af både faste og løbende opgaver, hvor også månedlige og kvartalsvise processer spiller en vigtig rolle.
Du vil herudover arbejde med:- Afstemninger, lettere bogføring og daglige regnskabsopgaver
- Fakturering, opfølgning og debitoropgaver
- Intern afregning og fakturering mellem selskaber
- Udarbejdelse af opgørelser, statistikker og rapportering
- Bidrag til måneds-, kvartals- og årsafslutning
- Afregning med eksterne samarbejdspartnere, herunder private vandværker
Du bliver desuden en del af en afdeling med høj faglighed og stor selvstændighed, hvor man samarbejder tæt om at skabe et solidt økonomisk overblik og sikre stabil drift.
Du vil få en bred kontaktflade internt i Provas – både til Plan-, Projekt- og Driftsafdelingen – samt et særligt tæt samarbejde med controllerteamet i egen afdeling.
Vi glæder os til, at du starter, da du bliver en vigtig kollega i dagligdagen. Du vil få reference direkte til Økonomi- & stabschef Anette Østergaard Jönsson.
Er du vores nye kollega? Du trives med ansvar og får energi af at skabe struktur og overblik i dine opgaver – ikke kun for din egen skyld, men for at sikre et solidt økonomisk overblik på tværs af organisationen. Du arbejder systematisk og har sans for detaljer, men formår samtidig at holde fokus på det væsentlige og undgår at fortabe dig i unødvendige detaljer. Du har blik for sammenhænge og forstår, hvordan tingene bidrager til helheden. Du motiveres af at skabe værdi gennem dit arbejde og tager ejerskab for dine opgaver fra start til slut – også når hverdagen byder på mange opgaver og skiftende prioriteringer.
Vi forestiller os, at du:- Har erfaring med regnskab og bogholderi
- Er komfortabel med afstemninger og alsidige regnskabstekniske opgaver
- Arbejder struktureret og overholder deadlines
- Er talstærk og præcis og med sans for at se sammenhænge og effekter
- Har gode IT-kompetencer – gerne erfaring med Business Central 24 og Excel
- Evner at se muligheder og effektiviseringer i processer og systemer
- Tager ansvar og følger dine opgaver helt til dørs
Som person er du grundig og stabil med en høj grad af ansvarsfølelse – både for dine egne opgaver og for teamets fælles resultater. Du har styr på dine ting og et godt overblik, også når ad hoc-opgaver opstår i hverdagen. Du er serviceminded, kommunikerer positivt og bidrager til en god stemning på kontoret. Samtidig har du gode samarbejdsevner, er nysgerrig og søger aktivt feedback for løbende at udvikle dig.
Hos Provas kan du se frem til … … et spændende og afvekslende job i en velfungerende virksomhed. Du vil få dygtige og kompetente kolleger, som lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og fællesskab. Du vil opleve gode udviklingsmuligheder og en høj grad af fleksibilitet og frihed i den daglige opgaveløsning.
I Provas har vi en ambition om at skabe følgeskab og samarbejde samt understøtte en kultur og værdier med stærke relationer, der bygger op, og hvor vi tager ansvar for hinanden. Vi har et strategisk mål om en kultur med samhørighed, mangfoldighed, åbenhed, god dialog, og hvor der tages hånd om evt. stress og konflikter, før problemerne bliver store. Samtidig vil vi præge til en kultur, hvor vi alle ser os selv som ansvarlige for fællesskabet og den fælles opgave – og hvor alle tager ansvar for det.
Hos Provas er medarbejdernes udvikling og trivsel vigtig. Derfor tilbydes fleksibilitet i arbejdsdagen i form af flextid og mulighed for at arbejde hjemme, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt personalegoder, bl.a. sundhedsforsikring, kantineordning, frugt, kaffe, pausegymnastik mv.
Ingen kan alt, og meget kan læres. Når vi rekrutterer, søger vi dygtige mennesker – det betyder, at vi søger mennesker med god faglighed og stærke personlige egenskaber. Mennesker, der kan og vil udvikle sig sammen med andre.
Ansøgningsfrist: D. 20.05.2026
Tiltrædelse: 01.08.2026
Samtaleproces: Uge 22-25.
Søg jobbet Du kan søge jobbet ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Søg stillingen".
Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting. Ønsker du yderligere informationer om jobbet som ”økonomimedarbejder”, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 26184844.