Vi søger nemlig en pædagog eller medhjælper til vores dejlige skovbørnehave, der er en udflytterbørnehave og en del af Søborg Privatskole & Skovbørnehave.
Vi har egne hyggelige huse og lækre udearealer på Skovskolens arealer i Nødebo.
Skovbørnehaven er en særdeles velfungerende og helt unik børnehave normeret til 45 børn. Børnene udvikler sig og lærer virkelig meget i denne gode og naturlige ramme for børneliv.
Det er der mange grunde til:
- et stærkt udekoncept med beliggenhed direkte i skoven
- mulighed for at udfordre børnene i naturens alsidige terræn
- et engageret og omsorgsfuldt personale
- fokus på tryghed og nærvær
- en stor interesse for at tale om pædagogik og praksis
- en kæmpe opbakning fra forældrene
Vi ønsker en pædagog/medhjælper som:
- meget gerne har erfaring fra en børnehave
- kan se sig selv i udelivet sammen med børnene og kollegaerne
- er omsorgsfuld og nærværende
- er samarbejdsduelig med de øvrige medarbejdere i skovbørnehave og skole
- er interesseret i pædagogik og hvorfor vi gør, som vi gør
- har glimt i øjet og er rar at være sammen med
Skovbørnehaven er en del af Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Der er derfor et tæt samarbejde mellem skolens, sfo'ens og skovbørnehavens medarbejdere, så der er en fælles linje for det pædagogiske arbejde.
Ansættelserne sker på 35 - 37 t. i henhold til overenskomst mellem BUPL og Skoleforeningerne ved Frie Grundskoler.
Tiltrædelse hurtigst muligt. Læs mere om os på www.spskole.dk.
Ring for yderligere oplysninger på 4848 4045 - tryk 4 for børnehaven og tal med Mia.
Vi ser gerne, at du laver en aftale om at komme på besøg.
Ansøgningen sendes til mk@spskole.dk og skal være os i hænde senest søndag d. 24. maj 2026.
Vi ser frem til at høre fra dig!
| Firma | SØBORG PRIVATSKOLE Følg |
| Kontaktperson | Nina Skydsgaard |
| Arbejdsadresse | Bygaden |
| Postnr.: | 3250 |
| Kommune | Gribskov |
| Telefonnr. | 48484048 |
| leder@spskole.dk | |
| Ansøgningsfrist | 24/05/2026 |