Som afsnitsledende overlæge/specialpsykolog på afsnit C2 kommer du til at arbejde med retspsykiatriens mest komplekse patientforløb. Forløb, hvor du får tid til faglig fordybelse og mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret behandlingsindsats- og plan for den enkelte patient. Afsnit C2 er kendetegnet ved tydelige rammer og en høj grad af struktur, der danner grundlag for høj kvalitet i behandlingen og et godt arbejdsmiljø. Afsnittet har fokus på forudsigelighed, systematik og en fælles faglig retning. Arbejdet understøttes af en relativ høj normering og et velfungerende tværfagligt samarbejde.
Hvordan ser din arbejdsdag op opgaver ud? Din vigtigste opgave er at yde patienterne den bedst mulige psykiatriske behandling og forebygge kriminalitet. Det sker gennem en sundhedsfaglig indsats, der har fokus på at reducere sygdomssymptomer, forbygge tilbagefald, behandle et eventuel brug af rusmidler samt hjælpe patienterne med at genvinde deres tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulige funktionsevne.
Vi hjælper og støtter patienterne til at mestre et liv, der er så selvstændigt som muligt. Vores indsats bygger i høj grad på at etablere tillidsfulde relationer til patienterne samt at inddrage deres pårørende og relevante samarbejdspartnere. Patienterne er i gennemsnit indlagt i fire år, og de fleste af dem har dom til anbringelse.
Dine opgaver varierer og indebærer bl.a. at:- lede afsnittet i samarbejde med oversygeplejersken
- være behandlingsansvarlig overlæge/specialpsykolog for 16 patienter
- forestå udredning og eventuelt mentalobservationer, herunder at udarbejde udtalelser til statsadvokaturen og politiet
- udarbejde behandlingsplaner med inddragelse af patienterne, pårørende og andre samarbejdspartnere
- følge patienterne med planlagte stuegange
- deltage i opfølgende afsnitskonferencer
- behandle/sikre behandlingen af akutte psykiatriske tilstande
- indgå i et tæt samarbejde med de øvrige afsnit. I Udsigten, som vores hospital med de intensive, lukkede sengeafsnit hedder, hjælper vi hinanden og dækker ind for hinanden til gensidig glæde og gavn.
I dagtimerne er der en almenmediciner til rådighed, der følger op på patienternes somatiske tilstande.
Hvem er du? Vi søger dig, som:
- har konkret og solid erfaring med ledelse og retspsykiatriske patienter
- har evner og vilje til at lede og sikre kvalitet i patientbehandlingen i et helhedsorienteret perspektiv
- er klar og tydelig i din kommunikation og formidling
- er god til at motivere medarbejdere, patienter, pårørende og andre samarbejdspartner.
Hvorfor skal du blive overlæge/specialpsykolog hos os? Du bliver en del af et velfungerende lægefagligt miljø, hvor vi er gode til at bruge den enkeltes særlige kompetencer og hvor der er tid til faglig fordybelse og diskussioner under de lange patientforløb. Er du specialpsykolog, bliver du tillige en del af Psykologfunktionen på Sct Hans.
Du får tilbud om nationale og internationale kurser, ligesom du får mulighed for at specialisere dig i en kompleks og spændende del af faget, der ligger i et spændingsfelt mellem behandlingspsykiatri, psykiatriloven og straffeloven.
Du refererer lægefagligt til cheflæge Peter Worm Jantzen og specialpsykologfagligt til chefpsykolog Tine Wøbbe og deltager i et fagligt fællesskab med de øvrige overlæger. Du deltager i konferencer og visitationsmøder, og der er altid mulighed for sparring og supervision med kollegerne i afdelingen. Fra september 2026 og frem vil retspsykiatrisk afdeling også være uddannelsessted for læger i speciallægeuddannelsen i psykiatri. Sct Hans’ anden afdeling for behandling af dobbeltdiagnoser har i mange år været det.
Lægerne på de to afdelinger har et udstrakt fagligt og klinisk fællesskab.
Vil du vide mere? Tøv ikke med at tage kontakt til chefpsykolog Tine Wøbbe (telefon 29610145)og/eller Peter Worm Jantzen (telefon 20538430) hvis du vil vide mere eller måtte have spørgsmål til stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Som læge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet og ansættes i en 8 skiftet vagt med rådighedstjeneste fra bolig.
Psykiatrisk Center Sct. Hans er forankret under Amager og Hvidovre Hospital. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Søg via linket her på siden senest den 22 .maj 2026. Vi glæder os til at lære dig bedre at kende. Ansættelsessamtaler forventer vi vil blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.