Hovedstadens Beredskab koordinerer, rådgiver og understøtter vores otte ejerkommuner i deres arbejde med beredskabsplanlægning og krisestyring.
Hvis en hændelse medfører, at en eller flere af ejerkommunernes beredskabsplaner aktiveres, kan Hovedstadens Beredskab også udsende medarbejdere til at rådgive og støtte den kommunale krisestyringsstab.
For at styrke denne understøttelse af ejerkommunernes beredskabsplanlægning, krisestyring, uddannelses- og øvelsesvirksomhed søger vi nu to medarbejdere til stabsenheden Civil Sektors Beredskab, der er en del af Operativ Styring.
Denne afdeling er ansvarlig for drift og udvikling af:
Som beredskabsmedarbejder bliver du en del af et mindre team, hvor vi har fokus på at løfte i flok.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i, at:
Du vil også skulle være med til at udvikle nye værktøjer, der kan bidrage til kommunernes interne planlægnings-, krisestyrings- og læringsaktiviteter. Og du vil skulle bistå eller rådgive kommunerne i deres krisestyring, når beredskabsplanen aktiveres.
Vi forventer, at du har en beredskabsmæssig baggrund fra redningsberedskabet, politiet, sundhedsberedskabet, en kommune, privat virksomhed eller andet, hvor du igennem nogle års arbejde har fået et bredt og stærkt fagligt fundament i forhold til de fleste af stillingens opgaver.
Du kan også have en relevant akademisk uddannelse – gerne relateret til området. Du har erfaring med planlægning og krisestyring og kender metoder og værktøjer, der kvalificerer og skaber en god sammenhæng lige fra planlægning og forberedelse til den egentlig krisestyring.
For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du er en god formidler både i skrift og tale. Du er samtidig analytisk stærk og er i stand til hurtigt at tilegne dig – og ikke mindst at videreformidle - ny viden.
Derudover evner du at indgå i et dialogbaseret og udviklende samarbejde med en bred vifte af forskellige eksterne og interne aktører.
Som person er du:
Samtidig er du typen, der ser løsninger og muligheder fremfor barrierer og problemer. Du trives med et bredt spektrum af både opgaver og samarbejdsrelationer, men du evner også at arbejde selvstændigt og sætte dig igennem, når det kræves.
Du vil blive en del af en arbejdsplads med højt tempo og en praktisk tilgang til opgaverne. Dagene formes ofte af de operative opgaver, der opstår her og nu – samtidig med, at vi holder fokus på at løse vores øvrige opgaver. Det giver et dynamisk og spændende arbejdsmiljø med en bred kontaktflade.
Vi tilbyder gode muligheder for både faglige og personlige udfordringer og udvikling – fx gennem opgaverne i hverdagen, kollegial sparring samt deltagelse i konferencer eller kurser.
For den rette medarbejder vil der også – med tiden – kunne være mulighed for at indgå i vores kommunalt rettede rådighedsvagtordning.
Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst indgået med KL og DOBL eller anden relevant overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Som ansat i Hovedstadens Beredskab vil du være omfattet af Beredskabslovens §50, Det vil sige, at du er forpligtet til at møde på arbejde i Hovedstadens Beredskab i tilfælde af krise eller krig.
Operativ Styring er placeret på Gearhalsvej i Valby tæt på gode offentlige transportmidler. Afhængig af dine opgaver vil du til tider også skulle arbejde fra andre af Hovedstadens Beredskabs lokationer i Storkøbenhavn.
Lyder stillingen og Hovedstadens Beredskab som noget for dig, så send os en motiveret ansøgning, CV samt bevis på relevante uddannelser og kurser.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 8. og 9. juni 2026 samt 2. samtale den 16. og 18. juni 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Operativ Styring Tim Jensen på tlf. 24 25 93 12 eller chefkonsulent Flemming Andersen på tlf. 40 53 66 00.
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 800 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
| Firma | Hovedstadens Beredskab Følg |
| Kontaktperson | Tim Jensen |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 24259312 |
| Ansøgningsfrist | 26/05/2026 |