I forlængelse af Strafreformen er Danmarks Fængsler i gang med en historisk stor udvidelse af fængsels- og arrestkapaciteten, der skal skaffe over 2.000 ekstra pladser inden 2036. I den forbindelse er der behov for en koordinator, som har til opgave at afdække og indsamle ønsker fra brugerne til byggerierne, have løbende dialog med byggeorganisationen og bygherren samt være sparringspartner for den forretningsforsvarlige på området. Har du projektledererfaring og erfaring med stor interessentinvolvering samt søger du et job med en bred kontaktflade og indflydelse på fremtidens fængselsbyggeri har vi et job til dig. Om stillingen Arbejdet med de mange byggerier er forankret i en større byggeorganisering i Danmarks Fængsler, hvor hvert byggeri har sin forretningsforsvarlige. Du knyttes til byggeriet af åbne fængsler i hhv. Sdr. Omme Fængsel i Sydjylland og Horserød Fængsel i Nordsjælland og deltager i alle byggeriets faser.
Som koordinator har du til opgave at indsamle, koordinere og opsummere brugerønsker til byggerierne fra mange forskellige interne brugergrupper. Du er samtidig, i byggeriets mange faser, ”mellemmand” mellem byggeorganisationen og arkitekterne på den ene side og brugerne af fængselsbyggerierne på den anden side. Projektet har stået på over noget tid, så du må forvente at komme ind midt i processen.
Du skal agere som projektleder på processen vedrørende brugerinvolvering og interessenthåndtering og arbejde tæt sammen med den forretningsansvarlige for byggeriet af åbne pladser på tværs af Danmark.
Når din rolle i projektet på et tidspunkt ender, må du forvente at skulle overgå til andre, større udviklingsprojekter inden for Danmarks Fængsler.
Stillingen er forankret i Økonomikontoret i Kreds Øst på Østerbro, men de fleste dage går med møder i Styrelsen for Danmarks Fængsler i København, Sdr. Omme Fængsel i Sydjylland, Horserød Fængsel i Nordsjælland samt med Bygningsstyrelsen. Der er ligeledes koordinatorer tilknyttet andre nybyggerier i Danmarks Fængsler, som du har tæt koordinering og sparring med, som er placeret i andre dele af kredskontorerne i hhv. Fængselskreds Øst og Fængselskreds Vest.
Om dig Du er en systematisk og stærk projektleder med erfaring fra større projekter med stor interessenthåndtering. Du er i stand til at arbejde selvstændigt og med store frihedsgrader, men også ansvar. Du formår at arbejde på tværs af fagligheder, geografi og at agere smidigt i en stor, kompleks organisation samtidig med, at du også er i kontakt med eksterne samarbejdspartnere. Du forstår også at lede opad og favne mange forskellige ledelseslag med forskellige indsigter og rapporteringsbehov.
Endelig har du erfaring med facilitering af større workshops og har særdeles gode færdigheder inden for kommunikation og formidling – både mundtligt og skriftligt. Du skal kunne levere arbejde af høj kvalitet - også når der er skarpe deadlines, hvilket projektet har mange af.
Du har politisk tæft og har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
Erfaring med fængselsdrift og/eller byggeri er en fordel, men ikke et krav.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, men din dokumenterede erfaring inden for projektledelse er.
Vi tilbyder Vi tilbyder en særdeles spændende stilling, hvor du kommer godt rundt i organisationen i Danmarks Fængsler med en særdeles stor kontaktflade til både ansatte på vores institutioner, i kredskontorer og i Styrelsen. Du får indsigt i og indflydelse på de kommende rammer for fængselsdrift i åbent regi.
Vi lægger vægt på, at vores travle hverdag følges af en god omgangstone og hjælpsomhed over for hinanden, og et fokus på, at der for den enkelte medarbejder er en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning fastsættes i henhold til relevant gældende overenskomst
afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. juli eller før hvis muligt
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst ift din uddannelsesmæssige baggrund.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Arbejdsstedet er Kredskontoret i Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø.
Der stilles tjenestebil til rådighed. Det er et krav, at du har kørekort B. Du må forvente rejseaktivitet inden for Danmarks grænser.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Søg stillingen Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem
senest den 20 maj 2026.
Vi forventer at holde første og anden samtale løbende i maj.
Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Maria Bjaaland Larsen på tlf. 7255 6894
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds ØstFængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.dk