WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Specialist i moms, regnskab og compliance til Økonomistyring hos Nordværk I/S
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Specialist i moms, regnskab og compliance til Økonomistyring hos Nordværk I/S
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
favourite-job-icon
🔧 Servicetekniker til elektromekanisk service & vedligehold 🔧
Rekruttering Djursland - Aarhus

Specialist i moms, regnskab og compliance til Økonomistyring hos Nordværk I/S

Vil du bruge din specialistviden inden for moms, regnskab og compliance til at styrke en organisation i rivende udvikling?

I Nordværks Økonomienhed arbejder vi målrettet med at styrke vores økonomifunktion, udvikle robuste processer og sikre høj faglig kvalitet. Derfor søger vi en specialist til en nyoprettet stilling, der skal være med til at understøtte og udvikle området for moms, regnskab og compliance.

Du får en rolle med stor faglig selvstændighed, mulighed for at præge udviklingen og bidrage i spændingsfeltet mellem specialistviden, kvalitet og udvikling.


Om afdelingen

Du bliver en del af Økonomienheden, som består af to afdelinger, Økonomistyring og Økonomiservice. De to afdelinger håndterer både drift, regnskab, controlling og ledelsesrapportering for hele Nordværk. Du får derfor et naturligt samarbejde med flere kolleger på tværs af enheden og organisationen.


Om jobbet

Som specialist i moms, regnskab og compliance får du en central rolle i arbejdet med at styrke kvalitet, robusthed og udvikling i økonomienheden.

Opgaverne spænder bredt, og du vil blandt andet få ansvar for følgende:

  • Håndtering og udvikling af moms- og afgiftsområdet
  • Udvikling af og gennemførelse af interne kontroller
  • Kvalitetssikring af vores regnskabsprocesser
  • Primære kontakt til revisor og offentlige myndigheder
  • Ansvarlig for udarbejdelse af årsrapporter
  • Være faglig sparringspartner for vores økonomiledelse, økonomipartnere og vores bogholderi
  • Bidrage til udvikling af interne processer i Økonomienheden
  • Bindeled mellem Økonomistyring og Økonomiservice
Om dig

Det er vigtigt, at du motiveres af at supportere virksomheden inden for økonomi, og at du ved, hvordan du skal bringe din erfaring i spil. Du har sans for detaljer og er dygtig til at holde fokus på løsninger. Du er imødekommende og serviceorienteret overfor kollegaer samt interne og eksterne samarbejdspartnere. Du tager initiativ og arbejder struktureret med dine opgaver, samtidig med at du har en reflekterende tilgang til opgaveløsningen. Du har den gennemslagskraft, der skal til, for at få opgaverne løst.

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.merc., HD(R), revisoruddannelse eller lignende
  • Solid erfaring inden for moms, regnskab, compliance eller revision og trives med komplekse faglige problemstillinger
  • Forståelse for kontroller, governance og udvikling af robuste økonomiske processer
  • Stærke IT-kompetencer og erfaring med data og økonomisystemer
  • Erfaringer med at arbejde i politisk styrede organisationer
Nordværk kan tilbyde

Hos Nordværk får du et meningsfuldt job i en organisation, der arbejder aktivt for den grønne omstilling. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for sparring og udvikling, både personligt og professionelt. Vi tilbyder fleksible rammer, og du får ansvar og indflydelse i hverdagen samt mulighed for at præge processer og arbejdsgange.

Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.


Løn og ansættelsesforhold

  • Forventet tiltrædelse: 1. august 2026
  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Troensevej 2, 9220 Aalborg Ø. Enkelte arbejdsdage på Nordværks øvrige lokationer må forventes
Interesseret?

Så send os din ansøgning og dit CV inden ansøgningsfristen den 7. juni 2026.

Første samtalerunde forventes afholdt torsdag den 11. juni og anden samtalerunde onsdag den 17. juni 2026. Kandidater til 2. samtale skal besvare en personprofilanalyse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte interim afdelingsleder for Økonomistyring Christina Faber-Espensen på tlf.: 2093 3076.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

Firma Nordværk I/S, Aalborg Følg
Kontaktperson Christina Faber-Espensen
Arbejdsadresse Troensevej
Postnr.: 9220
Kommune Aalborg
Telefonnr. 20933076
E-mail cfe@nordvaerk.dk
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling