Vil du være med til at videreføre og skærpe skolens faglige og pædagogiske profil samt sikre kvalitet, udvikling og sammenhængskraft, der fremmer elevernes læring og trivsel? Så er her muligheden for en spændende stilling på en udviklingsorienteret og sund skole i vækst.
Vi søger pr. 1. august 2026 en pædagogisk leder til mellemtrinnet (3.-6. klasse).
Vi søger et engageret og tillidsskabende menneske, der har en anerkendende tilgang til ledelse og kommer med stærke relationskompetencer.Et menneske med interesse i og kompetencer til at skabe involverende processer og motivere til følgeskab sammen med resten af ledelsesteamet. Vi lægger vægt på, at du er en robust, struktureret, og handlekraftig person, der trives med et til tider hektisk og travlt miljø blandt herlige børn, unge og forældre samt engagerede og ambitiøse medarbejdere. Det er vigtigt, at du har både didaktisk og pædagogisk indsigt, kan vejlede og supervisere medarbejdere i opgaveløsningen samt være sparringspartner for forældre.
Vi forestiller os, at du er læreruddannet og har relevant erfaring fra en lignende stilling i folkeskolen. Hvis du ikke har ledelseserfaring, skal du kunne dokumentere at have et andet stærkt fagligt fundament for at bedrive ledelse og drive forandringsprocesser fx via din nuværende rolle som vejleder/koordinator. Du bliver motiveret af at arbejde med udvikling og forandringsprocesser, men ved også at det kræver systematik og planlægning for at komme godt i mål.
Skovbyskolen ligger i vækstområdet Galten/Skovby vest for Aarhus og tæt på Herning-motorvejen. Området har oplevet stor befolkningstilvækst de seneste år, og skolen er derfor vokset markant. Skolen har over 100 medarbejdere, næsten 900 elever og et ledelsesteam bestående af 6 ledere: En skoleleder, tre afdelingsledere i almen, en leder i specialafdelingen Columbus og en leder i klubdelen.
Interesseret?Læs meget mere om Skovbyskolen, de ledelsesmæssige opgaver, den ønskede lederprofil og rekrutteringsprocessen i vores
Job- og personprofil.
Hvis du har lyst til at møde os,inden du søger stillingen, så kontakt gerne skoleleder Vibeke Gaden på telefon 21 46 15 40 eller mail
vibeke.holm.gaden@skanderborg.dk for at aftale et besøg.
Du bedes sende din ansøgning via linket på
Skanderborg kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfristener den
31. maj 2026 kl. 12.00, og sammen med din ansøgning vil vi gerne have et CV, kompetencegivende eksamensbevis samt andre relevante bilag.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.