WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Adjunkter og lektorer til fremtidens sygeplejerskeuddannelse
Københavns Professionshøjskole - København
Antal ledige jobs
1.458
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Adjunkter og lektorer til fremtidens sygeplejerskeuddannelse
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Chefkonsulent med politisk tæft og et skarpt strategisk blik til udvikling af sundheds- og ældreområdet på Københavns Rådhus
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Kontorchef for Digitalisering og Systemforvaltning – hold styr på de it-systemer, der skaber værdi for københavnerne
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Fysioterapeuter med urogynækologisk erfaring til Center for Genoptræning Vanløse
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Øresundsskolen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Fuldmægtig til projekt- og udviklingsopgaver i Nationalt Kompetencecenter for Substitutions- og Abstinensbehandling
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Absalonhus Plejecenter midt på Vesterbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 03/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Sydhavns plads søger en sælger på 30 timer - tidsbegrænset sommerjob
Circle K Sydhavns Plads - København
Ansøgningsfrist: 03/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Tilbudsleder/-beregner
HØI & THOMASSEN A/S - København
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Strategisk og samarbejdsorienteret enhedschef til affalds- og ressourceområdet i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Experienced Data Engineer
Devoteam Data Driven ApS - København

Adjunkter og lektorer til fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Vil du undervise og være med til at løfte kvaliteten på sygeplejerskeuddannelsen i forbindelse med reformen af professionsbacheloruddannelserne? Har du sygeplejefaglig baggrund, erfaring med undervisning og interesse for professionsdidaktik, simulationsbaseret undervisning, tværprofessionelt samarbejde og anvendelse af teknologi i undervisningen? Så er det måske dig, vi søger.

På Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi flere undervisere (adjunkt/lektor) i faste stillinger til sygeplejerskeuddannelsen. Undervisningen er omdrejningspunktet i stillingerne og skal bidrage til at styrke kvalitet, praksisnærhed og professionsdidaktik i sygeplejerskeuddannelsen i lyset af reformen.

Du bliver en del af en samlet sygeplejerskeuddannelse, organiseret i fem uddannelsesrum og kendetegnet ved stærke faglige fællesskaber – både inden for og på tværs af uddannelsesrummene.

Reformen som ramme for undervisningen
Reformen af professionsbacheloruddannelserne har som hovedformål at styrke kvalitet, professionsfaglighed og praksisnærhed i uddannelserne. For sygeplejerskeuddannelsen betyder det bl.a.:

  • Øget fokus på professionsfaglighed og anvendelsesorienteret læring
  • Styrket sammenhæng mellem teori og klinisk praksis
  • Mere simulations- og øvelsesbaseret undervisning samt relevant anvendelse af teknologi og digitale undervisningsformer

Om jobbet
Stillingen er en underviserstilling, hvor undervisning er den primære opgave. Samtidig forventes du at bidrage til den løbende udvikling af undervisningen.

Du bliver en del af et uddannelsesmiljø, hvor vi:

  • Arbejder systematisk med professionsdidaktik
  • Prioriterer simulations- og øvelsesbaserede undervisningsformer
  • Udvikler undervisningen i tæt samspil med praksisfeltet

Dine opgaver
Dine undervisningsopgaver vil blive sammensat, så de matcher dine faglige kompetencer og erfaringer og bidrager til at understøtte uddannelsens samlede behov og kvalitet. Vi lægger vægt på, at undervisningen varetages af undervisere med en stærk faglig forankring i de områder, de underviser i.

Som underviser på sygeplejerskeuddannelsen vil du:

  • Undervise på uddannelsen og varetage opgaver knyttet til undervisning, vejledning og bedømmelse
  • Planlægge og gennemføre engagerende, inkluderende og praksisnær undervisning
  • Inddrage professionsdidaktiske og praksisnære undervisningsformer, herunder fx simulation, teknologi og tværprofessionelt samarbejde
  • Medvirke til at omsætte reformens intentioner om kvalitet til konkret undervisningspraksis
  • Bidrage til udvikling og kvalitetssikring af undervisnings- og læringsforløb
  • Indgå aktivt i et kollegialt fællesskab med fokus på fælles udvikling af undervisningen

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har sygeplejefaglig baggrund og relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
  • Har erfaring med undervisning gerne på professionsbachelor- eller diplomniveau
  • Har viden om og interesse for professionsdidaktik og uddannelsesudvikling
  • Kan skabe sammenhæng mellem teori, praksis og de studerendes læring

Vi forventer ikke, at du har erfaring med eller indsigt i alle nedenstående områder. Det afgørende er, at du har særlige faglige styrker inden for ét eller flere af områderne, som kan bringes i spil i undervisningen. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med, indsigt i eller interesse for:

  • Simulationsbaseret undervisning, herunder planlægning, gennemførelse og debriefing
  • Sygeplejeprofessionen, tværprofessionelt samarbejde og det samlede sundhedsvæsen
  • Teknologi og digitalisering 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Trives i et miljø, hvor undervisningen løbende udvikles og kvalificeres
  • Kan håndtere varierede opgaver i en dynamisk uddannelseskontekst

Vi tilbyder dig:

  • En fast stilling på 37 timer med mulighed for at være med til at præge implementeringen af uddannelsesreformen
  • Et stærkt fagligt og kollegialt miljø med fokus på læring, udvikling og videndeling
  • En medskabende rolle i udviklingen af sygeplejerskeuddannelsens professionsdidaktik og simulationspraksis
  • Et veltilrettelagt adjunkt- og lektorkvalificeringsmiljø
  • En arbejdsplads med høje ambitioner for professionsuddannelsernes kvalitet og relevans

Din arbejdsplads og dine samarbejdspartnere
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, ca. 150 undervisere og 5 uddannelsesledere. Sygeplejerskeuddannelsen er organiseret i 5 uddannelsesrum med en uddannelsesleder for hvert rum. Et af uddannelsesrummene er placeret på vores campus i Hillerød, mens de andre har lokalitet på Tagensvej 86, Campus Nørrebro.

På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på:

  • Høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • Løbende tilbud om feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • Simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer i undervisningstilrettelæggelsen
  • At vi i undervisergruppen kontinuerligt arbejder sammen om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. august 2026 eller efter aftale. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anne Mette Harder på tlf.: +4521746910​​.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 31-05-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25: den 15. eller 16. juni.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Firma Københavns Professionshøjskole Følg
Kontaktperson Anne Mette Harder
Kommune København
Telefonnr. 21746910
Ansøgningsfrist 31/05/2026
Valgt stilling