Vil du bidrage til at videreudvikle og styrke opfølgningen på departementets interne økonomi? Er du god til at arbejde selvstændigt, analytisk og helhedsorienteret med løsning af opgaver? Motiveres du af at arbejde i et ambitiøst og engageret team? Så er du måske den student, vi søger til kontoret for Koncernregnskab og Økonomistyring. Om stillingen Kontoret for Koncernregnskab og Økonomistyring består af 14 dygtige kollegaer med forskellige baggrunde og et godt sammenhold og højt engagement.
Kontoret for Koncernregnskab og Økonomistyring er en del af afdelingen for Økonomi og Regnskab i Skatteministeriets departement. I kontoret har vi fokus på at forbedre styring og tilsyn med hele ministerområdet, og vi arbejder bl.a. med departementets interne økonomi, håndtering af og opfølgning på kritik fra Rigsrevisionen og tilsyn med udgifter til indkøb af bl.a. juridisk bistand. Herudover driver kontoret også implementering af finansiel risikostyring mv.
Kontoret søger en student, der trives med opgaver inden for økonomistyring og regnskab. Som student kan du bl.a. forvente at bidrage til:
- løbende opfølgning på departementets økonomi, herunder udgifts- og månedsopfølgninger, finanslovsbidrag mv.
- regnskabskontroller som en del af behandlingen af departementets egne regnskaber samt i tilsynet med styrelsernes regnskaber
- budget- og bevillingssager i forhold til departementets område, herunder bidrag til finansloven mv.
- videreudvikling af departementets økonomistyring med fokus på relevant og tilgængelig ledelsesinformation.
I kontoret hjælper vi hinanden og vægter samarbejde om opgaverne højt både internt i kontoret og med resten af ministeriet. Stillingen byder på en til tider omskiftelig hverdag med selvstændighed og stort ansvar. Vi lægger samtidig stor vægt på personlig såvel som faglig udvikling med løbende feedback.
Om dig Du er i gang med en relevant uddannelse (stud.polit., stud.oecon., stud.merc.aud., stud.scient.pol. eller lignende) med gode faglige resultater inden for økonomi og metode, som du evner at anvende i praksis. Vi lægger vægt på, at du er ambitiøs, ansvarsbevidst og udviser et stort engagement i dit arbejde. Du skal kunne samarbejde i teams og arbejde selvstændigt. Derudover er du omhyggelig med talbehandling, har gode skriftlige formuleringsevner og en stærk analytisk sans. Erfaring er ikke nødvendigt, men det er vigtigt, at du har lyst til at lære og er nysgerrig.
Arbejd tæt på det, der tæller I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.
Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.
Som student i Skatteministeriet har du mulighed for at blive en del af studenternetværket med ca. 25 studenter på tværs af departementet. Netværket for studenterne bruges bl.a. til videndeling og sparring på tværs af fagkontorerne. Der afholdes løbende arrangementer målrettet studenterne, som giver anledning til nye bekendtskaber og netværksdannelse.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 25. maj 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Annika Barløse Thomsen på telefonnummer 72 37 33 07 (
ABT@skm.dk) eller kontorchef Martin Hørup Wiboltt på telefonnummer 72 37 18 42 (
MHW@skm.dk).
Vi indkalder til samtaler løbende.
Arbejdstiden er gennemsnitlig 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.
Forud for ansættelsen indhentes der straffeattest.
Stillingen tiltrædes snarest muligt efter aftale, og du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.
Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på
http://www.skm.dk/job.