WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Graver med kirketjeneste samt ansvar for arbejdsplanlægning og kirkegårdsdrift (37 timer pr. uge)
Espe-Vantinge-Hillerslev Menighedsråd - Faaborg-Midtfyn
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Graver med kirketjeneste samt ansvar for arbejdsplanlægning og kirkegårdsdrift (37 timer pr. uge)
Espe-Vantinge-Hillerslev Menighedsråd - Faaborg-Midtfyn
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Ida Holsts Skole - Svendborg

Graver med kirketjeneste samt ansvar for arbejdsplanlægning og kirkegårdsdrift (37 timer pr. uge)

Espe-Vantinge-Hillerslev kirker og Menighedsråd søger pr. 1. juli 2026 eller snarest derefter en graver til vore tre kirker og kirkegårde, præstegård og huse med tilhørende arealer. I stillingen indgår også arbejdet som kirketjener.


Der er ca. 5,5 km. mellem kirkerne i vore tre små sogne. Hver kirke har tilhørende kirkegård.


Menighedsrådet ønsker, at kirken er en aktiv og positiv samarbejdspartner med områdets mange ildsjæle.


Din hovedopgave som graver og kirketjener vil være

  • At være ansvarlig for pleje af kirkegårdene og planlægge og aktivt tage del i alle opgaver
  • At være ansvarlig for rengøring af kirker og øvrige bygninger under menighedsrådet
  • At varetage kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger i Espe, Vantinge og Hillerslev kirker
  • At indgå aftaler med pårørende og bedemænd m.fl. i respektfuld dialog
  • At varetage de administrative opgaver, som knytter sig til kirkegårdsdriften
  • At være ansvarlig for pasning af udearealer og offentlige lokaler i og omkring Espe præstegård
  • At være ansvarlig for brug og vedligehold af kirkegårdens maskinpark
  • At udvikle og nytænke de tre kirkegårde som helhedsplaner i respekt for det, der er og var i samarbejde med menighedsrådet
  • At kunne lede og fordele opgaver for alle tre medarbejdere på kirkegårdene.

Hvem er du

  • Du har en relevant uddannelse
  • Du har respekt og forståelse for folkekirkens ritualer, handlinger og værdier
  • Du er god til at planlægge og strukturere både din egen og andres arbejdstid, så kirkegårdene altid fremstår velpassede
  • Du har en empatisk og imødekommende fremtoning i forhold til kirke og kirkegårdens mange besøgende - du er kirkens ansigt udadtil ved mødet med den enkelte
  • Du tager ansvar for dit arbejde og trives med ansvar for medarbejdere
  • Du trives med frihed under ansvar
  • Du er fleksibel og samarbejdsorienteret i forhold til kirkens øvrige personale og menighedsråd
  • Du har kørekort

Hvad kan vi tilbyde

  • Et selvstændigt job med høj grad af frihed under ansvar
  • Et godt arbejdsfællesskab og samarbejde med kirkens øvrige ansatte og menighedsrådet
  • Et indholdsrigt job med afvekslende arbejdsopgaver
  • Muligheder for deltagelse i relevante kurser for personlig eller arbejdsorienteret udvikling
  • Et team med to gravermedhjælpere
  • Samarbejde med to præster, organist og kirkesanger

Hvem er vi 

  • Et menighedsråd med nye og erfarne medlemmer
  • Et nyt hold af medarbejdere hele vejen rundt
  • Faste kirkegængere, som kerer sig om deres kirke
  • 1800 sognebørn i de tre sogne tilsammen
  • Espe har en folkeskole og Hillerslev en friskole
  • Sognene er med små-erhverv og landbrug

Ansættelse sker ved Espe-Vantinge-Hillerslev Sognes Menighedsråd beliggende Kirkegade 6, Espe.   


Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.


Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.


Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.


Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 


Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.


Der arbejdes ud fra en årsnorm. Det vil sige, at der i perioder kan forekomme merarbejde, som skal afspadseres på andre tidspunkter. Der skal forventes tjeneste på lørdage, søndage og helligdage, samt jule- og nytårsaften.


Er du ikke-gartnerisk uddannet vil du blive indplaceret i løngruppe 1.


Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner pr. 1. nov. 2025). 


Hvis du har en gartnerisk uddannelse vil du blive indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 429.971,65 kr. (nutidskroner pr. 1. nov. 2025).  


Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,30kr. (nutidskroner pr. 1. nov. 2025).


Menighedsrådets forslag til lønniveau er 336.046,12 kr. (ikke-gartnerisk uddannet) / 343.808,19 kr. (gartnerisk uddannet) årligt ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner pr. 1. nov. 2025).


Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Menighedsrådet og FAKK.


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Heidi Michlenborg på tlf.  3176 6749.


Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7750fortrolig@sogn.dk


Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest søndag den 31. maj. 


Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 24.


Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Firma Espe-Vantinge-Hillerslev Menighedsråd Følg
Kontaktperson Heidi Michlenborg
Arbejdsadresse Holmevej
Postnr.: 5750
Kommune Faaborg-Midtfyn
Telefonnr. 31766749
E-mail 7750fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist 31/05/2026
Valgt stilling