Vil du gøre en forskel for mennesker med rusmiddelproblemer – og være en del af et stærkt, fagligt fællesskab?
Om jobbetVi søger en uddannet læge med klinisk erfaring og meget gerne med viden indenfor rusmiddelområdet, psykiatrien eller socialmedicin til en stilling pt. 4 timer pr uge og en time pr. uge, hvor vi kan kontakte dig ad hoc pr. telefon.
Du skal varetage de lægefaglige opgaver som består i at afholde lægesamtaler, hvor du udreder rusmiddeltilstanden hos borgeren, vurdere borgerens helbred, udarbejder lægelig plan, igangsætter og varetager medicinsk behandling ved afrusning, trang og substitutionsbehandling (ikke med metadon). Der vil ligeledes være opfølgning på borgernes behandling. Du skal skrive journal på borgerne i vores elektroniske journalsystem og være med til at opdatere rusmiddelcentrets faglige instrukser mv.
Om digDu har lyst til at arbejde på et område, der er er under stadig udvikling og hvor der løbende genereres ny viden om afhængighed. Du trives i et tværfagligt miljø, hvor der er fokus på en helhedsorienteret borgerindsats, og hvor vi har et tæt samarbejde med andre forvaltningsområder. Rudersdal Kommune har et motto: Vi lykkes kun i fællesskab og sådan er det også hos os.
Vi søger en lægefaglig kollega med godt humør, som arbejder både struktureret, konstruktivt og med kvalitet i arbejdet. Du skal være en holdspiller med stærke relationelle kompetencer. Hvis du samtidig er god til at formidle faglig viden både til borgerne og kollegerne er det et stort plus.
Om Rudersdal RusmiddelcenterRudersdal Rusmiddelcenter tilbyder ambulant behandling til borgere fra 15 år og op med alkohol- og/eller stofproblemer. Vi arbejder med forløb både individuelt og i grupper – og med forebyggelse på rusmiddelområdet.
Alle borgere som henvender sig i rusmiddelcentret har ret til en lægesamtale inden rusmiddelbehandling iværksættes. Denne består af en helhedsorienteret udredning og en objektiv undersøgelse.
Vi arbejder tværfagligt, udviklingsorienteret og anvender kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtaler i rusmiddelbehandlingen. Det er vigtigt for os, at de metoder vi anvender i behandlingen er evidensbaseret.
Vi har til huse i Birkerød – i gåafstand fra stationen og med gode parkeringsmuligheder tæt på.
Om Rudersdal KommuneI Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår - det med småtStillingen er pt. på 4 timer en dag om ugen og gerne morgen/formiddag eller eftermiddag i starten af ugen – mandag eller tirsdag. Du honoreres som lægefaglig konsulent.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv samt relevante eksamenspapirer.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte rusmiddelbehandler og sygeplejerske Malene Weinholt-Ludvigsen tlf. 72 68 31 24 eller centerleder Lena Søeborg tlf. 72 68 31 25.
Ansøgningsfrist er den 21. maj 2026.
Hold dig endelig ikke tilbage men send gerne din ansøgning i dag. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 22 - onsdag og torsdag.
| Firma | Rudersdal Kommune Følg |
| Kontaktperson | Lena Søeborg |
| Arbejdsadresse | Øverødvej |
| Postnr.: | 2840 |
| Kommune | Rudersdal |
| Telefonnr. | 72683125 |
| les@rudersdal.dk | |
| Ansøgningsfrist | 21/05/2026 |