WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Døgnpladserne søges – Vil du være vores nye kollega i sygeplejersketeamet
Egedal Kommune - Egedal
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Døgnpladserne søges – Vil du være vores nye kollega i sygeplejersketeamet
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Erfaren Sygeplejerske søges til Nattevagter mandag og tirsdag i ulige uger – Bliv en Del af Egedal Kommunes Stærke Team
Egedal Kommune - Egedal

Sygeplejerske til Døgnpladserne søges – Vil du være vores nye kollega i sygeplejersketeamet

Vi er 3 erfarne, rigtig gode kolleger, der søger en sygeplejerske til vores lille team på Døgnpladserne. 

Døgnpladserne i Egedal kommune er et rehabiliteringstilbud med 20 pladser. Vi modtager patienter direkte fra hospitalet til midlertidige døgnophold. Vores vigtigste opgave er at sikre et sammenhængende, tværfagligt forløb, hvor målet altid er, at patienten hurtigst muligt genvinder evnen til at mestre eget liv.

Personalegruppen består af sygeplejersker, terapeuter og plejepersonale. Specielt er samarbejdet med social- og sundhedsassistenterne meget tæt og vores opgaver er klart defineret for begge faggrupper.

  • Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid (37 timer) i dagvagt, men vi modtager gerne dine ønsker til en kommende ansættelse hos os.
  • Sygeplejerskernes arbejdstid planlægges i tidsrummet kl. 7.00 til 16.00 på hverdage og med weekendvagt hver 4. weekend, samt arbejde på nogle få helligdage.
  • Vagtplanen planlægges altid i samarbejde mellem sygeplejerskerne og lederen.

På Døgnpladserne er vi meget optaget af tværfaglighed og gode patientsikre forløb – Sygeplejerskernes opgaver og ansvarsområder er derfor følgende:

  • Samarbejde med visitationen og administrativ modtagelse af patienterne.
  • Oplæring af SSA – Sygeplejersken planlægger, udfører og evaluerer med SSA.
  • Ansvar for komplekse patientforløb og sygeplejeopgaver i den forbindelse. 
  • Deltager til den tværfaglige konference og ved udvalgte patientmøder.
  • Ansvarlig for patientjournalen i samarbejde med SSA (Vi benytter CURA)
  • Sikre at patientjournalen opfylder krav til dokumentation og sammenhæng.
  • Sikre patientforløb - Koordinering og opfølgning med praktiserende læge og hospital.

Vi tilbyder:

  • Systematisk planlagt introduktion for sygeplejersker i Sundhed og omsorg
  • Individuelt tilpasset introduktionsforløb på Døgnpladserne – Ca. 3 ugers intro. program               
  • Mulighed for faglig udvikling via deltagelse i kurser og temadage
  • Inviteres til ”Tværgående sygeplejefaglige møder” ca. hver måned.

På Døgnpladserne fungerer vi godt sammen, både fagligt og socialt. Søger du en stilling hos os, kommer du til en arbejdsplads, hvor samarbejde, hjælpsomhed, humor og god dialog er det fremtrædende i hverdagen. 

Den 1. januar 2027 overgår alle midlertidige døgnophold i Danmark til Regionen – I Egedal forbliver de 20 pladser i Sundhedscenteret i Egedal. Døgnopholdene kommer til at hedde: Sundheds- og omsorgspladser og de vil alle have det rehabiliterende sigte, hvor observation, pleje, behandling og genoptræning vil være i fokus.

Information om Egedal Kommune kan du finde på http://www.egedalkommune.dk

Du er også meget velkommen til at kontakt os på Døgnpladserne: 

Fagkoordinator/sygeplejerske, Emma 7259 6770 eller 

Leder af Døgnpladserne, Mette Cold 7259 6712 – Træffes efter den 11. maj 2026

Har du lyst, er du meget velkommen til at komme forbi til en uformel snak efter aftale.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 20. maj 2026

Vi forventer allerede at afholde samtaler: Fredag den 22. maj 2026

Tiltrædelse: 1. juli 2026

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgningen - Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal kommune, at du er indstillet på at give accept til, at Egedal kommune indhenter en straffeattest, hvis det er dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.

Firma Egedal Kommune Følg
Kontaktperson Mette Cold
Kommune Egedal
Telefonnr. +4572596712
Ansøgningsfrist 20/05/2026
Valgt stilling