WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Uddannelseskonsulent med hjerte for mennesker og blik for udvikling
Ikast-Brande Kommune - Ikast-Brande
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Uddannelseskonsulent med hjerte for mennesker og blik for udvikling
Ikast-Brande Kommune - Ikast-Brande
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Limfjordens Børneby
Limfjordens Skole - Morsø

Uddannelseskonsulent med hjerte for mennesker og blik for udvikling

Til uddannelsesteamet i Sundhed og Ældre i Ikast-Brande Kommune søger vi en uddannelseskonsulent, der brænder for uddannelsesområdet og vil være med til at gøre det endnu mere attraktivt at være elev inden for social- og sundhedsuddannelserne hos os.

Som uddannelseskonsulent får du et bredt, alsidigt og selvstændigt arbejdsområde med mange samarbejdspartnere. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi brænder for vores fag – og for hinanden. Vi arbejder professionelt og med høj faglighed, men også med smil, omsorg og plads til at være mennesker. Hos os er fællesskab ikke bare noget, vi siger – det er noget, vi gør. Vi støtter hinanden i hverdagen og skaber en arbejdsplads, hvor du både kan udvikle dig og føle dig hjemme.

I rollen får du en central funktion i arbejdet med vores elever. Du er med til at skabe gode læringsmiljøer, sikre stærk rekruttering og koordinere oplæringsforløb på tværs. Det kræver både pædagogisk forståelse, administrativt overblik og evnen til at møde eleverne med nærvær og tydelighed. Samtidig spiller du en vigtig rolle i at bygge bro mellem skole og oplæring – og i at være synlig, motiverende og tilgængelig i praksis.

Vi tilbyder dig

  • En nøgleposition med reel indflydelse, hvor du er med til at sætte retning og gøre en forskel
  • En dynamisk hverdag, hvor du veksler mellem planlægning, koordinering og rekruttering – og følger eleverne hele vejen fra start til tilknytning
  • Et stærkt team omkring dig, hvor du arbejder tæt sammen med tre engagerede kolleger og praksis på tværs af plejecentre, korttidspladser og hjemmeplejen samt andre relevante interessenter
  • En stilling med et stærkt administrativt fokus med ansvar for struktur, overblik og opfølgning
  • Et psykologisk trygt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at sige tingene højt, vende det svære og være ærlig – uden at stå alene
  • En kultur, hvor vi ikke står alene med de svære opgaver – vi sparrer aktivt og støtter hinanden, også i krævende samtaler
  • Et bredt samarbejdsfelt med SOSU Midt Vest, nabokommuner, regionen og jobcentret
  • Et ambitiøst og kreativt miljø, hvor vi hele tiden udfordrer måden, vi rekrutterer og udvikler faget på
  • En tryg opstart med både introduktionsprogram og mentorordning.

Vi forestiller os, at du er typen, der:

  • Har solid erfaring med social- og sundhedsuddannelserne og ved, hvad der virker i praksis
  • Møder andre med nysgerrighed, respekt og en naturlig empati
  • Kommunikerer klart og står roligt i de svære samtaler
  • Motiveres af at vejlede og udvikle mennesker – og følger eleverne engageret gennem hele deres uddannelsesforløb
  • Har styr på struktur og overblik og tager ansvar for at få opgaver ført helt i mål
  • Tænker nyt og tør udfordre måden, vi arbejder med rekruttering og branding af faget
  • Skaber relationer med lethed og trives i samarbejdet med mange forskellige fagligheder og niveauer
  • Arbejder selvstændigt og vedholdende – også når opgaverne kræver fordybelse og administrativt fokus
  • Er en holdspiller, der bidrager aktivt til fællesskabet og styrker det fælles “vi”.

Ansættelse

Stillingen er med tiltrædelse 1. september 2026 og er på 37 timer ugentligt. Du vil have din daglige gang på Administration Vest på Sjællandsgade i Ikast

Der er ansøgningsfrist den 24. maj og samtalen afholdes den 1. juni. En eventuel anden samtale er planlagt til den 4. juni.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Marie Louise Daugaard på tlf. 20154726.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Firma Ikast-Brande Kommune Følg
Kontaktperson Marie Louise Daugård
Kommune Ikast-Brande
Telefonnr. 99603616
Ansøgningsfrist 24/05/2026
Valgt stilling