Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at arbejde indenfor det ortopædkirurgisk speciale. Vi arbejder med work-life balance og stillingen er derfor på fuld tid eller hvad du ønsker. Ligeledes er der mulighed for at gå i blandede vagter eller en fast aften- eller nattevagt.
Vi har stort fokus på arbejdsmiljøet og trivsel, en meget engageret TRIO, medarbejdergruppe og ledelse, der arbejder med dette på ugentlig basis. Dette har gjort, at vi har en kultur, hvor vi hjælper og støtter hinanden i en travl hverdag, sætter pris på samarbejde og godt humør. Vi har desuden diverse aktiviteter man kan deltage i efter arbejde som gåture, afdelingsfester med mere hvis man har lyst.
Vores afdeling består af et stort sengeafsnit normeret til 36 senge på hverdage og 24 i weekends og skoleferie. Ligeledes har vi et ambulatorium med stor aktivitet, hvor det muligt over tid, at blive tilknyttet i en tværgående funktion.
På sengeafsnittet har vi akutte patienter der kommer med diverse knoglebrud, herunder hoftebrud, disse patienter har et sideløbende geriatrisk forløb. Vi har blandt andet patienter til kompleks sårbehandling, og patienter der amputeres. Mandag til fredag har vi elektive patienter der kommer til indsættelse af knæ- og hoftealloplastik eller anden planlagt kirurgi på ekstremiteter.
I vores ambulatorium ser vi traumepatienter til opfølgning, kontrol og anlæggelse af gips eller andre bandager. Der er forundersøgelser og klargøring til hofte- og knæalloplastik og operationer på ekstremiteter, samt sårambulatorier til udredning og behandling af komplekse sår.
Vi sætter pris på:
Du kan se frem til:
Har dette vakt din interesse, så ser vi frem til en ansøgning fra dig. Du er velkommen til at kontakte os for uddybende spørgsmål.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Helle Jensen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Guldborgsund |
| Telefonnr. | 56515304 |
| hjnn@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 22/05/2026 |