Kom og vær med! Vi søger lige nu en driftig og energifyldt Unit Manager til Halifax Burgers i Hillerød. En hyggelig og stemningsfuld restaurant som ligger midt på torvet med udsigt til søen, og med plads til 80 gæster indenfor.
Vi har brug for dig, som har erfaring fra en lignende stilling i restaurationsbranchen og som elsker at lede og udvikle mennesker, og som gør det ved at gå forrest og være det gode eksempel.
Forventninger til dig
Som Unit Manager skal du sætte kursen for det samlede team og sikre at drift, motiverede medarbejdere og glade gæster går op i en højere enhed. Herunder skal du have daglig sparring med restaurantens køkkenchef. Vi har en forventning om, at du tager ejerskab for din restaurant og at den lever op til Halifax’ høje krav og standarder, hvad angår både produkt, service og arbejdsmiljø.
Øvrige krav
Personlige egenskaber, vi sætter pris på hos dig
Du opleves oftest som karismatisk, arbejdsom og har let til latter. Du har en dyb indsigt og en helt naturlig nysgerrighed og interesse i alt, hvad der vedrører dit ansvarsområde – og udviser typisk et ekstraordinært talent, i forhold til at få andre mennesker til at lykkes. Du lader dig ikke så let slå ud, når du pludselig skal skifte kurs og din dag bliver anderledes, end du havde planlagt. Og så er du en god lytter. En af dine styrker er empati og du forstår at læse dine medarbejdere såvel som dine gæster, og du ved lynhurtigt hvad der skal til, for at ændre en dårlig oplevelse til en god én.
Om os:
Halifax-historien begyndte i 2007, da vennerne Ulrich og Peter åbnede deres første burgerrestaurant på Frederiksborggade i København, men i maj 2025 blev Halifax en del af NoHo Partners. Omdrejningspunktet i 2007 var lækre burgere på gode råvarer i forskellige versioner – serveret i rare og uformelle omgivelser. Og det er det sådan set fortsat. Ingen dikkedarer, men masser af ambitioner!
Som arbejdsplads prioriterer vi trivsel, fællesskab og ordentlige arbejdsforhold – og når du bliver en del af Halifax Burgers’ dygtige team af ledere, vil du opleve, at vi har blik for både din professionelle såvel som personlige udvikling.
Praktisk:
Fuldtid med aften- og weekendarbejde.
Opstart hurtigst muligt.
Løn efter kvalifikationer.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Rekrutteringsansvarlig Sarah Schlander på sarah@nohopartners.dk eller Line Director Tim Misseris på tim@halifax.dk.
Ansøgningsfrist: løbende samtaler, så send allerede din ansøgning i dag.
| Firma | Halifax A/S Følg |
| Kontaktperson | Sarah Schlander |
| Kommune | Hillerød |
| Telefonnr. | +4526271704 |
| Ansøgningsfrist | 15/06/2026 |