WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Erfaren og relationsstærk HR-konsulent til central rolle på Danmarks Meteorologiske Institut
DMI - København - København
Antal ledige jobs
7
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Erfaren og relationsstærk HR-konsulent til central rolle på Danmarks Meteorologiske Institut
DMI - København - København
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
HR-partnerteamet til Forsvarsstaben søger HR-partner og projektansvarlig
Personelkommandoen Forsvarskommandoen - København
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
HR-partner til Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet - København
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Ministeriet for Grøn Trepart søger konsulent til HR
Ministeriet for Grøn Trepart Departementet - København
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Rekrutteringskonsulent til rekrutteringsfunktionen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Bliv vores nye personaleadministrative kollega i Finansministeriets Koncern HR
Økonomistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Bliv vores nye personaleadministrative kollega i Finansministeriets Koncern HR
Økonomistyrelsen - København

Erfaren og relationsstærk HR-konsulent til central rolle på Danmarks Meteorologiske Institut

Er du hjemmevant i rollen som central HR-sparringspartner for ledere og kolleger? Og vil du samtidig være en del af en HR-enhed, der bidrager til en attraktiv arbejdsplads gennem indsatser, der udvikler medarbejdere, ledere og organisationen? Så er vi klar til at tage imod dig på Danmarks Meteorologiske Institut!



Hos os får du afvekslende opgaver i et stærkt arbejdsfællesskab Vi kan tilbyde dig at blive en del af HR i afdelingen Politik og Ressourcer (PR), hvor vi gør os umage med at hjælpe hinanden med at løse de opgaver vi har og sparre med hinanden. Det mener vi giver et stærkt arbejdsfællesskab. I HR er opgaveporteføljen bred og afvekslende og vores faglighed spænder vidt – ikke mindst fordi vi er en arbejdsplads med mange fagligheder og nationaliteter.



Din nye rolle og opgaver Vi har brug for dig med faglig tyngde og solid erfaring som HR-konsulent eller HR-partner, og som motiveres af at arbejde tæt sammen med hele organisationen. Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Være den centrale sparringspartner for ledere og kolleger om fx ansættelsesforhold, lønindplacering, sygefravær, personalesager, ferie, lokaleaftaler og arbejdstid
  • Bidrage til professionelle rekrutteringer og indgå i lønforhandlinger
  • Skabe fremdrift i HR årshjul og udvikle klare og effektive arbejdsgange
  • Udvikle og løfte administrative processer og implementere strategiske HR-indsatser sammen med dine kolleger. Det kan fx være indenfor arbejdsmiljø og kompetenceudvikling
  • Udvikle og opdatere personalepolitikker
  • Håndtere generel personaleadministration
Din præcise opgaveportefølje kan tilpasses din profil, erfaring og motivation. Du behøver derfor ikke have erfaring med alle de nævnte opgaver, men du skal være nysgerrig på og ønske at få en bred viden inden for området.



Du opbygger gode relationer og er stærk i struktur Vi søger dig der er ambitiøs på DMI’s vegne, trives med at tage initiativ og kan navigere i kompleksitet. Din faglige tyngde gør, at du står sikkert i rollen som sparringspartner og rådgiver både for lederne og for dine kolleger i HR. Du er motiveret for at guide og hjælpe DMI’s ledere i deres opgaver og ansvar. Vi forventer at du har en relevant videregående uddannelse indenfor HR, jura, administration eller lignende.

Din rolle og opgaveportefølje er bred og afvekslende, og du trives i spændingsfeltet mellem rådgivning, personaleadministration og strategiske indsatser.

Du får kontaktflade til hele organisationen, herunder både ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og kolleger på tværs i huset. Du vil også have eksterne samarbejdspartnere som fx Statens Administration og vores koncernfælles personalejuridiske funktion. Du er derfor god til at opbygge gode og konstruktive relationer og du trives med at finde de gode løsninger sammen med andre.

I HR gør vi os umage med at levere troværdig og forretningsunderstøttende HR-leverancer og -indsatser, og det gør vi bl.a. ved at kende og forstå vores organisation. Du er derfor drevet af et ønske om at forstå DMIs faglighed, kultur og behov.

Da vi har mange opgaver og vores kompetencer er efterspurgte i huset, er du god til at skabe struktur, overblik og ro, ligesom du prioriterer i dine opgaver sammen med din leder og kolleger. Vi tror på, at vi kan løse vores opgaver smartere og mere effektivt, og derfor hilser vi dine ideer til optimering af processer og arbejdsgange velkomne.

Det vil hjælpe dig godt på vej, hvis du har erfaring fra det statslige område, men det er ikke et krav. Har du specialiseret faglig viden eller særlige kompetencer, vil vi meget gerne høre om det i din ansøgning.



Vi er klar til at byde dig velkommen! Du bliver en del af en HR-enhed på fem medarbejdere, to studenter og en leder. HR er en del af afdelingen Politik og Ressourcer, som består af ca. 30 medarbejdere fordelt på enhederne Risikostyring og Compliance, Politik, Strategi og Direktionssekretariat samt Økonomi. Vi har hver vores opgaver, men vi arbejder sammen om at skabe de bedste rammer om kerneopgaverne hos vores meteorologer, vejr- og klimaforskere, it- og datafolk.

Vi er klar til at byde dig velkommen den 1. august 2026.



Løn, vilkår og det, du kan glæde dig til Du vil få en fleksibel hverdag hvor vi vægter samarbejde og gode relationer og hvor vi insisterer på, at vi lykkes i fællesskab. Din arbejdsuge er på 37 timer inkl. frokost med mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Afhængig af dine kvalifikationer ansættes du som special- eller chefkonsulent.

Som konsulent er der mulighed for at blive ansat i en 39/11 ordning, hvor du til gengæld for en 39 timers arbejdsuge får 11 årlige fridage. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende AC-overenskomst i staten. Der kan forhandles individuelt løntillæg afhængig af dine kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Med mindre end ti minutters gang fra både S-tog og Metro og med egen parkeringskælder bliver det ikke nemmere at finde frem til vores lokaler på Østerbro.

Har du spørgsmål til stillingen eller er du i tvivl om den er noget for dig, er du velkommen til at kontakte HR-enhedsleder Karin Bonanno på 2341 6987 eller kbo@dmi.dk. Hvis du ringer forgæves må du meget gerne sende en SMS, så Karin kan ringe dig op senere.



Vi glæder os til at høre fra dig Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest torsdag den 28. maj. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 3. juni og mandag d. 8. juni. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen", og følge instruktionerne. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

På DMI er mangfoldighed en vigtig værdi for os, da vi tror på, at et inkluderende og alsidigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med mangfoldighed og vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen - uanset baggrund, identitet eller måde at tænke på.

Firma DMI - København Følg
Kontaktperson Karin Bonanno
Arbejdsadresse Lyngbyvej
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 2341 6987
E-mail kbo@dmi.dk
Ansøgningsfrist 28/05/2026
Valgt stilling