WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Fem pædagogmedhjælpere til Specialfritidsinstitutionen ved Lundehusskolen (25 timer ugentligt)
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
56
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Fem pædagogmedhjælpere til Specialfritidsinstitutionen ved Lundehusskolen (25 timer ugentligt)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 23/05/2026
favourite-job-icon
Erfaren pædagogmedhjælper med opdagelseslyst og legeglæde til Kastaniehusets vuggestue i hjertet af Nørrebro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til børnehaven i Vinkelager
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Afløser i hjemmet til pige på 10 år efter § 84 i lov om social service
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 30/05/2026
favourite-job-icon
Tilkaldevikarer til CAS 2 på Amager – et botilbud for voksne med autisme og udviklingshæmning
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Aktiv pædagogmedhjælper til KKFO'en ved Sundbyøster Skole
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper der brænder for børns læring og trivsel til børnehaveteamet i Humlehuset
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til skøn vuggestue på Christianshavn
SOFIEGÅRDENS VUGGESTUE - København
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere med hjerte for børn og pædagogik til Børnehuset i Svinget
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere til Kastelsgården
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
To pædagogmedhjælpere (flyvere) til børnehaven i Vestre Teglgade
Københavns Kommune - København

Fem pædagogmedhjælpere til Specialfritidsinstitutionen ved Lundehusskolen (25 timer ugentligt)

Vil du arbejde indenfor det specialpædagogiske område med fokus på autisme og ADHD både i skole og KKFO?
Ønsker du at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare og udfordrede børnegrupper i en skole- og fritidsmæssig sammenhæng?
Ønsker du at være del af et dynamisk, tværfagligt arbejdsfællesskab?
Vil du arbejde i et tæt og forpligtende samarbejde med fokus på de fælles løsninger?

Så velkommen til vores hverdag, der måske bliver din hverdag.

Profilerne, vi søger, er omfattet af følgende fælles nøgleord
har fokus på relationer og anerkendende børnesyn.
Er ambitiøse ift. egne og fællesskabets pædagogiske praksis.
Er personlig ansvarlige – opsøgende, initiativrige og loyale.
Er refleksive teamplayere – at man kan indtænke og engagere sin viden og kompetencer i fællesskabet.
Har overskud og er tålmodige.
Er positive og løsningsorienterede.
Er gode til at skabe struktur og forudsigelighed.
Er gode til at skabe inkluderende fællesskaber.
Kan indtænke bevægelse, leg og kreative processer i læring.

Hvem er vi?
Specialklasserækken på Lundehusskolen er et specialtilbud i Københavns Kommune for normaltbegavede børn med vanskeligheder indenfor autisme og ADHD. Vores målgruppe af børn og unge har typisk sociale og kommunikative udfordringer, opmærksomhedsproblematikker, sanseforstyrrelser, kravafvisende og konfliktskabende adfærd samt angstproblematikker.

Lundehusskolen har nogle af Københavns absolut største og bedste udendørsarealer og hele skolen har gennemgået en helhedsrenovering, der betyder moderniserede læringsmiljøer inklusive en ny multihal. Vi er ca. 30 lærere, 30 pædagoger og et antal pædagogmedhjælpere til at undervise og varetage fritidstilbuddet for vores 90 børn dækkende 0.-9. klassetrin både i skole og KKFO.

Vi arbejder ud fra en narrativ og anerkendende tilgang med fokus på børnenes kompetencer og deres oplevelser af at lykkes. Vi arbejder metodisk og systematisk med opbyggelsen af en fællespædagogisk kultur. I vores arbejde støtter vi børnene ved at fokusere på trygge og overskuelige læringsmiljøer, trivsel, personlig selvforståelse og evnen til at kunne indgå i sociale relationer og fællesskaber som Lundehusets KKFO har fokus på i KKFO-tiden. Til at støtte os i den målsætning har vi et tæt samarbejde med psykolog, ergoterapeut og logopæd, der fungerer som faglig support og optræder fast på teammøder.

Vi tror på, at

  • læring hænger sammen med at børnene er i trivsel og går hånd i hånd, når tingene lykkes
  • vores børn gør det allerbedste, de kan, ud fra deres forudsætninger – hver gang!
  • vores opgave er at vise dem, at vi har tiltro til deres evner og derfor har forventninger til dem
  • de har betydning for fællesskabet og gør en forskel
  • vi skal lære dem at lære at lykkes selvstændigt
Pædagogmedhjælperstillingerne (i daglig tale 'flyvere') er en ny funktion, vi opretter i år, hvor vi har fem faste pædagogmedhjælpere i huset hver dag til dækning ved fravær. Du er som pædagogmedhjælper i Lundehuset ansat i den tilknyttede KKFO med timer i specialklasserækkens skoledel. Du vil have både timer i skoledelen og i KKFO'en (i daglig tale kaldet KKFO og klub).

Du kommer til at kende din mødetid indenfor tidsrummet kl. 07-17.00 fordelt på et fast ugentligt skema. Du skal være parat til at træde til, hvor der er fravær på dagen, og kan på en dag og uge være i flere forskellige grupper. Du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med pædagoger og lærere om at understøtte skoledagen og skabe et spændende klub- og KKFO-tilbud om eftermiddagen på tværs af grupperne.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er tidsbegrænsede til den 25. juni 2027 og er på 25 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte senest den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Vi opfordrer dig til at besøge vores hjemmeside og læse mere om, hvem vi er, og hvordan vi arbejder. Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Maria Johanne Malmfred på 24 76 34 86 eller afdelingsleder Michael Navi på 20 36 21 99.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest søndag den 24. maj 2026
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 22 på Lundehusskolen, Lersø Park Allé 152.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Michael Navi
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 20 36 21 99
Ansøgningsfrist 24/05/2026
Valgt stilling