Underviser til Teater (barselsvikariat)
Vil du være med at udvikle faget teater på Mariagerfjord Kulturskole? Er du vild med at undervise børn og unge? Har du mod på at skabe forestillinger med dine elever eller spændende projekter sammen med dine kollegaer? Så er det dig, vi leder efter lige nu!
Vi søger en engageret og initiativrig kulturskoleunderviser til et barselsvikariat i en deltidsstilling som teaterunderviser.
Om jobbet
Som underviser på Kulturskolen skal du derfor kunne se dig i bl.a. disse arbejdsopgaver:
• Undervisning af elever på hold i Hobro, Hadsund og Arden, for elever på følgende niveauer: Begynder, mellemstadie og let videregående.
• Samarbejdsprojekter – f.eks. i folkeskolen og dagtilbud
• Varetage/bidrage til løsning af områdets organisatoriske opgaver
• Aktivt bidrage til udvikling af faget teater på Mariagerfjord Kulturskole
• Udvikle, planlægge og gennemføre projekter såvel alene som i samarbejde med andre faggrupper
Du skal varetage undervisning både centralt og decentralt, og det er derfor nødvendigt, at du har kørekort samt bil til rådighed.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et kreativt miljø med 25 engagerede kollegaer. Vi prioriterer tværgående samarbejde mellem faggrupperne og videns deler gerne med hinanden.
Det er en arbejdsplads, hvor det gode fællesskab er i fokus, og som en del af din ansættelse vil der være afsat tid til fællesaktiviteter og fællesmøder.
Hvem er du?
Vi leder efter en underviser, der på trods af det afgrænsede tidsrum har lyst til at bidrage til udviklingen af Kulturskolens teaterprofil. Vi lægger vægt på, at du går aktivt ind i at skabe forestillinger, projekter og andre understøttende aktiviteter med eleverne og dine kollegaer – også gerne i tværgående samarbejder med eksterne samarbejdspartnere. Du skal have mod på at sætte dig selv i spil såvel internt som eksternt, og som kollega skal du være god til at arbejde konstruktivt med egen og andres energi og faglighed.
Derudover forventer vi følgende af dig:
• Har et højt fagligt niveau fra en videregående uddannelse fra skuespillerskole eller lign.
• Erfaring fra undervisning på teaterskole eller kulturskole vil være en fordel.
• Har en anerkendende pædagogisk tilgang i mødet med børn, unge og voksne.
• Kan levere en nærværende og inspirerende undervisning.
• Har lyst til at samarbejde med en bred vifte af fagligheder.
Om Mariagerfjord Kulturskole
Mariagerfjord Kulturskole tilbyder undervisning i musik, dans, drama og billedkunst til ca. 800 elever i alle aldre. Vi er 25 medarbejdere og har base i Hobro, men underviser decentralt i hele kommunen.
Læs mere på www.mariagerfjordkulturskole.dk
Løn og ansættelse
Stillingen er på 15/37 ugentligt.
Stillingen er på et gennemsnitligt ugentligt timetal på 15/37 i skolens arbejdsår (42 uger). Undervisningen vil, i det omfang det er muligt, blive afviklet på tre dage: Mandag, tirsdag og onsdag.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til musikskoleoverenskomsten indgået mellem KL og FMM. Løn og indplacering sker med afsæt i din uddannelse og erfaring.
Der er 3 mdr. prøvetid, og Mariagerfjord Kommune indhenter børne- og straffeattest.
Tiltrædelse: 1. August 2026
Praktisk information
Arbejdstid: 15/37 (deltid)
Kontaktperson: Ask Andreassen – tlf. 2487 0042
Ansøgningsfrist: Mandag d. 3. juni kl. 12:00
Samtaler afholdes: Onsdag d. 9. Juni imellem 9.30-12
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
| Firma | Mariagerfjord Kommune Følg |
| Kontaktperson | Ask Andreassen |
| Kommune | Mariagerfjord |
| Telefonnr. | +45 |
| Ansøgningsfrist | 03/06/2026 |