WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Opsøgende virksomhedskonsulent til erhvervsuddannelserne
NEXT Uddannelse København - Ishøj
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Opsøgende virksomhedskonsulent til erhvervsuddannelserne
NEXT Uddannelse København - Ishøj

Opsøgende virksomhedskonsulent til erhvervsuddannelserne

Brænder du for at hjælpe unge godt videre i deres uddannelse og skabe relationer til virksomheder? Så er det måske dig, vi søger som virksomhedskonsulent hos NEXT Uddannelse København.
 
Hvem er vi?
Du bliver en del af afdelingen Virksomhedsservice og Elevvejledning, hvor du i udgangspunktet vil arbejde med vores industriuddannelser. Du vil referere til chef for Virksomhedsservice og Elevvejledning Thomas Andersen. 
 
I 2023 blev virksomhedskonsulenter, vejledere og SPS-mentorer samlet under afdelingen Virksomhedsservice og Elevvejledning, så vi i dag er 27 veloplagte kolleger i samme afdeling. Virksomhedsservice og Elevvejledning er en stabsenhed under området Virksomheds og Uddannelsesservice, hvor også skolens system-, kursus- og uddannelsesadministration er organiseret. Ambitionen er, at afdelingen skal understøtte, at flere elever gennemfører en erhvervsuddannelse, at flere elever får lærepladser, øger trivslen og styrker det tværfaglige samarbejde blandt de fagprofessionelle. 
 
Vi samarbejder bredt med hele organisationen, så vores hverdag er præget af at have kontakt til mange forskellige kollegaer. Vi arbejder selvstændigt i hverdagen og med en høj grad af frihed og tillid til, at vi løser vores opgaver. Vores opgaver er meget alsidige og spænder fra telefonopfølgning og virksomhedsbesøg til elev-workshops og interne/eksterne møder.
 
Primære arbejdsopgaver
Du vil bidrage til at sikre, at flere unge mennesker får en erhvervsuddannelse ved at understøtte eleven i af finde en læreplads. Dine primære arbejdsopgaver vil derfor være, at: 
  • understøtte eleverne og møde dem i øjenhøjde, så vi opnår det rigtige match mellem elev og virksomhed
  • motivere og inspirere eleverne i deres egen søgeproces, gerne gennem oplæg i klasserne og workshops
  • skabe nære relationer til virksomheder, herunder yde dem professionel råd og vejledning 
  • styrke det tværfaglige samarbejde blandt de fagprofessionelle igennem NEXTs koncept ”Stærk igennem” – samarbejde om gennemførsel og trivsel på Grundforløb 2 
Som virksomhedskonsulent vil du internt arbejde tæt sammen med vejledere, mentorer, administrationen samt uddannelsesområderne. Eksternt vil du arbejde tæt sammen med virksomheder, faglige udvalg samt faglige interesse- og erhvervsorganisationer.
 
Vi søger en profil, som
  • har gennemslagskraft og stærke samarbejdsevner – og trives i en rolle med mange samarbejdsflader
  • er nysgerrig på at blive klogere og er diplomatisk i sin tilgang til samarbejde og sine opgaver
  • arbejder selvstændigt, struktureret og formår at følge op på opgaven
  • forstår værdien af at arbejde systematisk og målrettet med elever og virksomheder
  • har en god forståelse for IT- systemer og har interesse i at gøre sig klogere på AI og bruge det aktivt i sin opgaveløsning 
  • er i stand til at reflektere over egen praksis og tilgang til arbejdet
  • har kørekort og kan stille egen bil til rådighed
  • evner at arbejde på tværs af mange fagligheder og mestre interessenthåndtering i en politisk styret organisation
Kendskab til erhvervsuddannelses- og efteruddannelsesområdet er ikke et krav, men du skal selvfølgelig være villig til at sætte sig grundigt ind i området.
 
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid. Vi har kontor i Ishøj, men din primære arbejdsdag vil være på et af vores mindre satellitkontorer i Emdrup. Derudover skal du påregne skiftende arbejdssteder på alle NEXTs adresser i Storkøbenhavn. Der vil også være mulighed for hjemmearbejde og fleksible mødetider.
 
Ansættelsen sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger. Løn og pension sker i henhold til cirkulære om aftale om nyt lønsystem for Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for den tidligere Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT).
 

Vi håber, at du kan starte d. 1. august 2026 eller snarest muligt. 
 
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
 
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. 
 
Vi afholder 1. ansættelsessamtale d. 4. juni. Hvis du går videre i rekrutteringsprocessen, skal du afsætte yderligere tid til udfyldning af test samt afholdelse af testsamtale.
 
Du er velkommen til at kontakte chef for Virksomhedsservice og Elevvejledning Thomas Andersen på tlf. 24 61 29 78 eller mail than@nextkbh.dk, hvis du vil høre mere om stillingen.
 
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer 30 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. 
 
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen. 
 
Læs mere om NEXT som arbejdsplads her
 
Firma NEXT Uddannelse København Følg
Kontaktperson Thomas Andersen
Kommune Ishøj
Telefonnr. 24 61 29 78
Ansøgningsfrist 25/05/2026
Valgt stilling