WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Leder til Frøslevlejrens Museum
Frøslevlejrens Museum - Aabenraa
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Leder til Frøslevlejrens Museum
Frøslevlejrens Museum - Aabenraa
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Bostøtte Damparken
Tønder Kommune - Tønder

Leder til Frøslevlejrens Museum



Vil du gøre en forskel for tusindvis af gæster og vil du føre Frøslevlejrens Museum ind i en ny og spændende fase. Så læs videre her.

Vi søger en stærk og nærværende leder, der kan stå i spidsen for en mindre organisation med store ambitioner. Dette er en rolle for dig, der trives i det nære lederskab – hvor beslutninger er tætte, relationer er vigtige, og din indsats gør en mærkbar forskel hver dag. Samtidig har du blikket rettet mod udviklingen af stedet, og du motiveres af at løfte både medarbejdere og de gæster, du møder.

30.000 gæster besøger Nationalmuseets udstillinger i lejren, men vi har ambitioner om meget mere, fordi fortællingen i lejren kan fascinere og skabe plads til eftertanke. Der er udviklingsprojekter i gang og dem vil du blive en stor del af.

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som personaleleder, har erfaring med at udvikle formidling og så kan du se potentialet i at fortælle historien i nutid. Din uddannelsesmæssige baggrund betyder mindre end din dokumenterede erfaring med ovenstående.

Frøslevlejren er enestående i fortællingen om Danmark under og efter besættelsen. Vi fortæller om Gestapos fangelejr og tiden efter, hvor den fungerede som lejr for såkaldte landssvigere, under navnet Fårhuslejren. Den stedbundne fortælling om en af Europas bedst bevarede fangelejre fra 2. verdenskrig, har fortællinger om mod, uvished, svigt, bitterhed, flugtforsøg og håb. Du skal balancere mellem disse begreber og samtidig have respekt for lejrens funktion som mindested.

I Frøslevlejren vil du blive et kendt ansigt, der bidrager til fællesskabet. Det er naturligt for dig at arbejde sammen med stedets andre aktører om den bedste gæsteoplevelse. Allerede i dag er der mange muligheder for at løfte besøget i lejren. Det er de muligheder du er god til at se og kan fremme sammen med medarbejderne.

Du vil sammen med dit dygtige team bringe nye formidlingsgreb ud til gæsterne med respekt for stedets særlige historie og sørge for, at endnu flere danskere og udenlandske turister i fremtiden kender til Frøslevlejren.

Frøslevlejrens museum er en del af Nationalmuseet og du kommer til at samarbejde med kolleger på tværs af landet.

Du er leder for medarbejderne i Frøslev (museumsværter, museumsinspektører, booking og butik, værter og rengøringspersonale). Der vil, afhængigt af sæsonen, være mellem 7 og 11 medarbejdere i dit team. Derfor skal du være god til at koordinere, motivere og sætte retning. Du vil opleve medarbejdere, der tager stort ansvar og det er det gode fundament som du skal kunne bygge videre på. Du arbejder tæt sammen med museumschefen, der primært arbejder med base i Kongernes Jelling.

Arbejdsopgaver

Som daglig leder vil dine primære opgaver være:

  • Ledelse af museumsværter, inspektører, administrativ- og rengøringspersonale
  • Den daglige drift af museet med fokus på publikum
  • Formidling af lejrens historie på rundvisninger og til foredrag
  • Budget- og ressourcestyring i samarbejde med museumschefen
  • Vagtplanlægning og allokering af ressourcer til alle aktiviteter
  • Diverse administrative opgaver
Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har solid ledelseserfaring – gerne fra en mindre eller mellemstor organisation, hvor du har været tæt på både drift og strategi
  • Er en tydelig og tillidsvækkende leder, der formår at skabe engagement og retning
  • Trives med ansvar og har modet til at træffe beslutninger i en hverdag, hvor mange ting kan komme forbi dit bord
  • Går forrest og inspirerer dine medarbejdere til at præsentere Frøslevlejrens Museum fra sin bedste side
  • Er en god formidler, der giver publikum en god oplevelse
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og har ambitioner på både egne og organisationens vegne
Lyder det som dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet er Frøslevlejrens Museum Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til relevant overenskomst i staten.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest og en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.

Stillingen ønskes besat den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Ansøgning

Nationalmuseets ambition er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men aktivt fremmes og værdsættes. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi arbejder aktivt på at reducere bias i ansættelsesprocessen for at sikre en mangfoldig arbejdsstyrke og for at sikre, at vi ansætter de bedst egnede kandidater på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Vi beder dig derfor om at undlade at tilføje et foto i dit CV.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest tirsdag den 9. juni 2026.

Vi forventer at gennemføre samtaler sidst i juni 2026.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte museumschef Morten Teilmann-Jørgensen på telefon 4120 6335 eller mail: mtj@natmus.dk

Firma Frøslevlejrens Museum Følg
Kontaktperson Morten Teilmann-Jørgensen
Arbejdsadresse Lejrvejen
Postnr.: 6330
Kommune Aabenraa
Telefonnr. 41206335
Ansøgningsfrist 09/06/2026
Valgt stilling