WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk medarbejder til barselsvikariat søges til Specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk medarbejder til barselsvikariat søges til Specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Production & Technical Manager, Fredericia/Taulov
Lallemand Denmark A/S - Fredericia

Pædagogisk medarbejder til barselsvikariat søges til Specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen

Specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen i Ribe søger en pædagogisk medarbejder på 32 timer ugentlig med start den 1. august 2026. Stillingen er et barselsvikariat frem til den 25. juni 2027.

Da én af vores dygtige ergoterapeuter skal på barsel, søger vi en pædagogisk medarbejder (pædagogisk assistent, pædagog eller ergoterapeut) til et barselsvikariat.

Specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen er et segregeret tilbud til elever i Esbjerg Kommune. I denne klasse er målgruppen elever, der alle befinder sig på et tidligt udviklingsstadie.

Eleverne i klassen har:

  • svære multiple funktionsnedsættelser
  • behov for hjælp i alle daglige funktioner
  • er kørestolsbrugere
  • behov for høj grad af struktur, forudsigelighed og genkendelighed

Fælles for eleverne er, at de alle anvender alternative kommunikationsformer og har brug for tydelig visuel og kropslig støtte i hverdagen.

Vores pædagogiske tilgang

I arbejdet med denne elevgruppe, har vi et stærkt fokus på:

  • ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation)
  • visuel kommunikation og individuelle kommunikationsstrategier
  • sanseintegration
  • strukturerede og pædagogisk afstemte læringsmiljøer

Tryghed, relation og forudsigelighed er grundlæggende for vores pædagogiske praksis, og vi arbejder altid med udgangspunkt i det enkelte barns perspektiv og udviklingsmuligheder.

Vi søger en kollega, der:

  • har et stærkt engagement i vidtgående specialundervisning
  • er anerkendende, troværdig og loyal
  • bidrager til en hverdag med fokus på trivsel, omsorg og udvikling
  • ser vigtigheden af dokumentation og systematisk opfølgning
  • kan arbejde konfliktnedtrappende ud fra en low arousal‑tilgang
  • kan arbejde selvstændigt og er nysgerrig på at udvikle egen praksis
  • har gode samarbejdskompetencer – både tværfagligt og i forældresamarbejdet
  • har gode kommunikationsevner

Det er en fordel, hvis du:

  • har erfaring med eller kendskab til ASK
  • har viden om arbejdet med børn med komplekse funktionsnedsættelser
  • har erfaring med mestringsskemaer eller individuelle risikovurderinger

Vi tilbyder:

  • en specialiseret afdeling med høj faglighed
  • et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø
  • tæt faglig sparring og tværfagligt samarbejde
  • et meningsfuldt arbejde med fokus på elevens trivsel og livskvalitet

Praktiske oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Fink Lykke tlf. 27 24 22 72.

Læs mere om skolen på: https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ved ansættelse skal straffeattest afleveres, og børneattest indhentes.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Alle kvalificerede opfordres derfor til at søge uanset køn, alder eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist:
29. maj 2026

Samtaler afholdes
10. og 11. juni 2026

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevant dokumentation.

Firma Esbjerg kommune Følg
Kontaktperson Helle Lykke
Arbejdsadresse Hundegade
Postnr.: 6760
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 27242272
E-mail hfl@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist 29/05/2026
Valgt stilling