WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Projektmedarbejder til Sorø Fjernvarme
I/S Affaldplus - Sorø
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Projektmedarbejder til Sorø Fjernvarme
I/S Affaldplus - Sorø
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af BUGHI
BUGHI - Slagelse

Projektmedarbejder til Sorø Fjernvarme

Vil du være med til at bygge fremtidens fjernvarme i Sorø?

Hos Sorø Fjernvarme har vi travlt. Flere områder skal kobles på fjernvarmen, og derfor søger vi en projektmedarbejder, der kan være med til at drive projekterne sikkert og effektivt fra plan til virkelighed.

Som projektmedarbejder vil du komme til at arbejde tæt på projekterne i marken og bliver bindeled mellem entreprenører, kunder, kommune og kolleger. Vi søger dig, der trives i en rolle med masser af ansvar, mange sideløbende opgaver og hands on arbejde med den grønne omstilling. 

Du får en central rolle i den daglige koordinering og opfølgning på vores anlægsprojekter. Opgaverne er varierede, og du kommer både ud i marken og ind bag skærmen.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • føre tilsyn med grave- og anlægsarbejde 
  • koordinere entreprenører og samarbejdspartnere 
  • være i dialog med kunder under etableringsforløb 
  • sikre dokumentation og installationsrapporter 
  • håndtere indkøb og lagerstyring 
  • koordinere trafikplaner og myndighedsforhold 
  • bidrage til kvalitetssikring og sikkerhed på projekterne 
  • arbejde i digitale systemer og gerne GIS/kortværktøjer 
  • sikre fremdrift og overblik i projekterne 

Vi forestiller os, at du

  • har en teknisk baggrund 
  • kender til anlægsarbejde, forsyning eller entreprenørbranchen 
  • har erfaring med koordinering ude i marken 
  • arbejder struktureret og tager ansvar 
  • er praktisk anlagt og løsningsorienteret 
  • er god til mennesker – både kunder, entreprenører og kolleger 
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk holdspiller 
  • har flair for IT og digitale værktøjer 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med fjernvarme eller ledningsarbejde – men det vigtigste er, at du har lysten til at lære og tage ansvar.

Derfor skal du vælge os
Hos Sorø Fjernvarme bliver du en del af en arbejdsplads med korte beslutningsveje, høj faglighed og en uformel tone. Vi hjælper hinanden, tager ansvar og arbejder tæt sammen om at skabe gode løsninger for vores kunder og lokalområdet.

Du får en varieret hverdag med stor frihed, ordnede forhold og mulighed for at præge projekterne og din egen rolle. Derudover får du nogle helt utroligt søde og dygtige kolleger, hvis vi selv skal sige det! 

Det med småt
Stillingen er på 37 timer, og din primære arbejdsplads vil være på Sorø Fjernvarme. Du kan læse mere om Sorø Fjernvarme på https://affaldplus.dk/soroe-fjernvarme. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for fjernvarme Christian Carlsen på 2126 3592 eller på cca@affaldplus.dk

Send din ansøgning og CV senest d. 27. maj klokken 12:00 via linket. Vi afholder samtaler løbende, og ønsker din tiltrædelse hurtigst muligt. Ansættelse sker efter overenskomst mellem din faglige organisation og Kommunernes Landsforening. Løn efter kvalifikationer.

Firma I/S Affaldplus Følg
Kontaktperson Christian Carlsen
Kommune Sorø
Telefonnr. 21263592
Ansøgningsfrist 27/05/2026
Valgt stilling