WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
To pædagoger til Tallerupskolens autismetilbud
Assens Kommune - Assens
Antal ledige jobs
5
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
To pædagoger til Tallerupskolens autismetilbud
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Naturfagslærer til Tallerupskolens autismetilbud
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Musiklærer til autismetilbud og almen på Tallerupskolen
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
To lærere til 10. klassecenter Assens
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Lærer til dansk, geografi og idræt på Tommerup Skole
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Ida Holsts Skole - Svendborg

To pædagoger til Tallerupskolens autismetilbud

Er du uddannet pædagog? Har du specialpædagogisk erfaring – og gerne inden for autismeområdet? Er du en holdspiller, der sammen med kolleger finder de bedste løsninger for eleverne? Vil du være en del af et fantastisk fællesskab på Tallerupskolen, hvor vi hver dag har fokus på alle elevers læring, trivsel og udvikling? Så er vi måske din nye arbejdsplads!

Vi opnormerer, og derfor søger vi to relationskompetente pædagoger, der vil være med på holdet i vores autismetilbud.

Hvem er vi? Autismetilbuddet på Tallerupskolen er et specialpædagogisk tilbud for elever med forstyrrelser inden for autismespektret. Eleverne visiteres af PPR i Assens Kommune, ligesom vi også modtager elever fra andre kommuner. Vi følger de fælles mål for folkeskolen med særligt fokus på at styrke de faglige, personlige og sociale kompetencer.

Til august har vi 24 elever fra 1.-10. klasse. Vi har et tæt samarbejde med PPR i forhold til sparring, kompetenceudvikling og supervision, så vi kan give eleverne det bedste undervisningstilbud, hvor der er en udpræget grad af differentiering. I autismetilbuddet vil der være otte lærere, fem pædagoger, en ergoterapeut og en pædagogmedhjælper – og måske kan du blive en af dem? Derudover har vi vores egne chauffører, der henter og bringer eleverne i vores egne busser.

Autismetilbuddet er placeret på Tallerupskolen, der er en folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Tommerup Stationsby – tæt på motorvejen og kun 12 minutters togtur fra Odense. På skolen er der cirka 375 elever og 50 pædagogiske medarbejdere.

Det er vigtigt for os, at eleverne oplever at kunne spejle sig i jævnaldrende børn; det kan for eksempel være på legepladsen, til fællessamling eller andre sammenhænge. På samme vis er det vigtigt for os, at medarbejderne føler sig som en del af det store fællesskab i medarbejdergruppen.

Hvem er du? Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog med specialisering inden for specialpædagogik – og gerne med erfaring fra det specialpædagogiske område
  • kan være tilknyttet alle klassetrin, så du kan være med til at understøtte alle elevernes læring, trivsel og udvikling
  • meget gerne har erfaring med inddragelse af den musikalske dimension, natur eller lignende
  • er dygtig til at danne positive relationer med både elever og forældre
  • ser værdien i at arbejde tæt sammen med dine kolleger
  • er engageret og brænder for at bringe din faglighed i spil til glæde for elevernes læring og udvikling
  • er klar på at indgå i afdelingens SFO i feriepasning
  • har kørekort til almindelig bil, så du kan være med til at bruge minibusserne til ture ud af huset og lignende.
Hvad kan vi tilbyde dig?
  • mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af autismetilbuddet
  • engagerede og fagligt dygtige kollegaer
  • en arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder
  • et positivt samarbejde med forældre, skolebestyrelse og lokalsamfund.
Løn og ansættelsesforhold Begge stillinger er faste stilling på 37 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. august 2026.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lone Wrøbell på tlf. 64 74 65 50. Du kan finde yderligere oplysninger om vores skole på www.tallerupskolen.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 31. maj 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 9. juni 2026.

Vi glæder os til at møde dig!

Firma Assens Kommune Følg
Kontaktperson Lone Wrøbell
Arbejdsadresse Rådhus Allé
Postnr.: 5610
Kommune Assens
Telefonnr. 64746551
E-mail lckaw@assens.dk
Ansøgningsfrist 31/05/2026
Valgt stilling