WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Leder til Digitaliseringsafdelingen – Morsø Kommune
Morsø Kommune - Morsø
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Leder til Digitaliseringsafdelingen – Morsø Kommune
Morsø Kommune - Morsø
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Limfjordens Skole søger børnehaveklasseleder
Limfjordens Skole & Børneby - Morsø

Leder til Digitaliseringsafdelingen – Morsø Kommune

Vil du stå i spidsen for kommunens digitale udvikling – og samtidig selv være tæt på løsningerne?

Morsø Kommune søger en engageret og visionær leder til Digitaliseringsafdelingen. Stillingen kombinerer strategisk og daglig ledelse med hands-on arbejde inden for digitalisering, og passer til dig, der brænder for at omsætte teknologi til konkret værdi i en kommunal virkelighed.

Om stillingen

Som leder af Digitaliseringsafdelingen får du en central rolle i kommunens fortsatte digitale udvikling. Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse af et lille, specialiseret og fagligt stærkt team bestående af:

  • En digitaliseringskonsulent
  • En sikkerhedskonsulent
  • Kommunens DPO

Du fungerer som bindeled mellem digitalisering, informationssikkerhed og databeskyttelse, og sikrer, at indsatserne hænger sammen – både fagligt og organisatorisk.

Stillingen er organisatorisk placeret i IT-afdelingen, og du refererer direkte til kommunens IT-chef. Samarbejde på tværs af forvaltninger, ledere og fagområder er en naturlig og væsentlig del af opgaven.

Dine primære opgaver
  • Daglig ledelse, koordinering og faglig sparring af Digitaliseringsafdelingens medarbejdere
  • Hands-on deltagelse i digitaliseringsprojekter og -initiativer
  • Udvikling og implementering af digitale løsninger, der understøtter forretning og medarbejdere
  • Sammenhæng mellem digitalisering, informationssikkerhed og GDPR
  • Rådgivning og sparring med ledelse og fagområder om digitale muligheder
  • Sikre fremdrift, prioritering og kvalitet i afdelingens opgaver
Vi forestiller os, at du:
  • Har en solid interesse for digitalisering og brugen af teknologi i en offentlig kontekst
  • Trives i krydsfeltet mellem faglig fordybelse og ledelse
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af organisationen
  • Arbejder struktureret og formår at omsætte kompleks viden til konkrete løsninger
Det er en fordel, hvis du:
  • Har erfaring med digitalisering, it, informationssikkerhed eller databeskyttelse
  • Har ledelseserfaring eller erfaring med faglig koordinering
  • Har kendskab til kommunal eller offentlig organisation

Dette er ikke et krav – andre relevante kvalifikationer, erfaringer eller personlige styrker kan sagtens opveje manglende erfaring på enkelte områder.

Vi tilbyder
  • En nøgleposition i kommunens digitale udvikling
  • Stor indflydelse på retning og prioritering af digitale initiativer
  • En afdeling med høj faglighed og korte beslutningsveje
  • En rolle hvor både strategi og praksis går hånd i hånd
  • En kommune med ambitioner på det digitale område og fokus på samarbejde og udvikling
Praktisk information

I forbindelse med ansættelsesprocessen vil udvalgte kandidater forud for ansættelsessamtalen blive bedt om at gennemføre en personprofiltest (PeopleTools Big6) med efterfølgende feedback.

Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse sker på overenskomstvilkår.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til IT-chef Kent Gadgaard på +45 24492372.

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning, så vi har den senest 5. juni 2026. 

Samtaler forventes afholdt mandag i uge 26.

Arbejdssted: Digitalisering og Informationssikkerhedsteamet, IT-afdelingen, Morsø Kommune.

Ansættelsestidspunkt: 1. August 2026

Ansættelsesforhold: Fuldtid.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Firma Morsø Kommune Følg
Kontaktperson Kent Gadgaard
Kommune Morsø
Telefonnr. 24492372
Ansøgningsfrist 05/06/2026
Valgt stilling