Pædagog søges til botilbud på Strømmen Motiveres du af at gøre en forskel for unge med særlige behov på vejen mod voksenlivet og selvstændig bolig, job eller uddannelse? Vil du være med til at skabe hverdage, der giver trygheden til at udvikles og finde retning?
Vi søger en pædagog til vores botilbud på Strømmen. Her bor unge, som har brug for støtte, tydelighed, relationel støtte og personale, der tror på dem og deres potentiale. Teamet består af 5 pædagoger, hvor hjælpsomhed, sparring og humor er en del af hverdagen.
Om jobbet Som pædagog hos os arbejder du både relationelt og praktisk. Dine opgaver spænder bl.a. over:
- støtte til struktur, overblik og hverdagsmestring
- kontaktperson for STU elever i helhedsorienterede forløb
- samtaler om trivsel, motivation og udvikling
- praktisk støtte i det at bo i egen bolig
- arbejde med fællesskabende aktiviteter
- ledsagelse til aftaler og samarbejde med netværk
- dokumentation og deltagelse i møder
Vi har fokus på helhed og sammenhæng i de unges liv - mellem bolig, uddannelse/beskæftigelse, fritid og fællesskaber.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- er uddannet pædagog
- trives i en hverdag, der ikke altid følger planen
- trives med skiftende arbejdstider, herunder aften og weekendarbejde i et fast rul
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- er relationsstærk, tydelig og tillidsvækkende
- bidrager positivt til fællesskabet i medarbejdergruppen
Hos os får du- en arbejdsplads med engagerede kolleger og høj faglighed
- stor grad af tillid, frihed og fleksibilitet
- kort vej fra idé til handling
- mulighed for at sætte dit faglige præg på arbejdet
Praktisk Stillingen er på 37 timer ugentligt. Din arbejdstid er eftermiddag/aften (kl. 20 eller 21) tre dage om ugen, samt en dag, hvor du møder tidligt. Der er et fast weekendrul hver 5. weekend. Derudover er der puljetimer, som teamet selv planlægger ift. diverse aktiviteter i kollegiet.
Opstart 1. august 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 24.
Hvis du har spørgsmål vedr. jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Greve på tlf.nr. 40408264.