WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Barselsvikariat som Sundhedskonsulent til Sundhedshøjskolen og Min livsstil i balance
Sundhedsfremme og forebyggelse - Randers
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Barselsvikariat som Sundhedskonsulent til Sundhedshøjskolen og Min livsstil i balance
Sundhedsfremme og forebyggelse - Randers
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Frivilligkoordinator i Team Frivillighed
Omr VEST Vedligeholdende træning og frivillighed - Randers
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeut til Distrikt Paderup/Assentoft - med fokus på rehabilitering og helhedspleje
Omr SYD Paderup-Assentoft udegruppe - Randers
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeut i Vedligeholdende Træning i Randers Kommune - barselsvikariat
Omr VEST Vedligeholdende træning og frivillighed - Randers

Barselsvikariat som Sundhedskonsulent til Sundhedshøjskolen og Min livsstil i balance

Brænder du for sundhedsfremme, fællesskaber og en helhedsorienteret tilgang til sundhed? Trives du i krydsfeltet mellem borgere, arbejdspladser og lokalsamfund – og har du lyst til at arbejde vægtneutralt inspireret, hvor fokus er på livskvalitet frem for præstation? Så er det måske dig, vi søger som sundhedskonsulent til Sundhedshøjskolen og Min livsstil i balance.

Stillingen er forankret i Sundhedsfremme- og Forebyggelsesenheden i Randers Sundhedscenter i Randers Kommune og er en todelt stilling med opgaver inden for både Sundhedshøjskolen og Min Livsstil i Balance. Stillingen har fokus på forebyggelse, bevægelse, trivsel og sundhed i hverdagen – både på arbejdspladser, i lokalområder og i mødet med borgerne.

Dine primære arbejdsopgaver

Sundhedshøjskolen
Du vil indgå i arbejdet med at udvikle og gennemføre sundhedsfremmende indsatser med særligt fokus på bevægelse i Randers Kommunes lokalområder og på arbejdspladser.

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Gennemførelse af sundhedssamtaler på arbejdspladser
  • Planlægning og afvikling af sundhed og trivselsforløb på arbejdspladser
  • Planlægning og gennemførelse af uddannelse af sundhedsambassadører med fokus på bevægelse og trivsel
  • Medarrangør af aktiviteter og events, der fremmer fysisk aktivitet og trivsel i lokalområderne - herunder bl.a. Lokaldysten
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner med fokus på sundhed og trivsel
  • Deltagelse i og udvikling af øvrige sundhedsfremmende initiativer, f.eks. Men’s Health Week og Arbejdspladsernes Motionsuge
  • Ergonomisk vurdering og rådgivning på arbejdspladser

Min Livsstil i Balance
Du bliver en del af livsstilsteamet, som tilbyder både holdforløb og individuelle, digitale forløb for borgere, der ønsker mere balance i hverdagen og er i risiko for at udvikle kronisk sygdom. Indsatserne tager afsæt i borgernes ressourcer og hverdagsliv og har fokus på trivsel, vaner og bevægelse.

Opgaverne omfatter blandt andet:
  • Afklarende og afsluttende individuelle samtaler
  • Undervisning og facilitering af holdforløb med fokus på vaner, trivsel og hverdagsbevægelse
  • Individuel vejledning over telefon med brug af app’en Mit Liv Min Sundhed
  • Arbejde ud fra en vægtneutral, ressource- og relationsorienteret tilgang til sundhed

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Har en sundhedsfaglig uddannelse på professionsbachelorniveau (fx fysioterapeut, prof. Bachelor i Ernæring og Sundhed)
  • Har en personlighed præget af energi, engagement og godt humør
  • Har gerne flere års erfaring med sundhedsfremme og forebyggelse
  • Arbejder vægtneutralt og ikke-stigmatiserende og har en bred og positiv forståelse af sundhed
  • Har erfaring med holdforløb og bevægelsesaktiviteter
  • Har sundhedspædagogiske kompetencer, fx inden for den motiverende samtale (MI), ACT eller lignende
  • Er stærk i formidling – både mundtligt, skriftligt og i undervisningssituationer
  • Trives i samarbejde på tværs af fagligheder og med eksterne samarbejdspartnere
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og fleksibelt
  • Er relationel, imødekommende og møder borgere i øjenhøjde
  • Er fortrolig med dokumentation og IT-systemer

Det er en fordel, hvis du
  • Har erfaring med ergonomi og smertehåndtering
  • Har erfaring med undervisning og procesfacilitering
  • Har erfaring med og forståelse for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og brobygning

Vi tilbyder
  • En meningsfuld stilling med stor selvstændighed og faglig variation
  • Et engageret og stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab
  • Et levende og udviklingsorienteret sundhedscenter
  • Fokus på høj faglig kvalitet, trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads præget af åbenhed, respekt, tillid og ansvar

Du bliver en del af Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden, som består af 20 medarbejdere. I Sundhedshøjskolen er der ansat 3 medarbejdere og i livsstilsteamet er der ansat 3 medarbejdere.

Arbejdet foregår primært i Randers Sundhedscenter og i lokalområder i kommunen. Der må forventes enkelte sene eftermiddage/aftener. Kørekort og adgang til bil er nødvendig.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer.

Arbejdssted: Randers Sundhedscenter.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist og samtaler
  • Ansøgningsfrist: 5. juni 2026
  • Ansættelsessamtaler: 12. juni 2026
  • Tiltrædelse: 17. august 2026

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Møller Jensen fra livsstilsteamet på telefon 24 37 37 91 eller Ronja Jøker Jørgensen fra Sundhedshøjskolen på telefon 24 23 48 85.
Firma Sundhedsfremme og forebyggelse Følg
Kontaktperson Thomas Møller Jensen
Arbejdsadresse Biografgade
Postnr.: 8900
Kommune Randers
Telefonnr. 24 37 37 91
Ansøgningsfrist 05/06/2026
Valgt stilling