WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Psykologer til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
BKF Familie og Rådgivning - Gladsaxe
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Psykologer til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
BKF Familie og Rådgivning - Gladsaxe

Psykologer til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Har du lyst til at være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab og være med til at gøre en forskel for Gladsaxe Kommunes børn og unge og deres familier fra et bredt tværprofessionelt PPR-perspektiv?

En af vores psykologer har fået nyt arbejde og en anden skal på barsel. Derfor søger vi to nye kolleger til fastansættelse og barselsvikariat pr. medio august eller snarest derefter.

Om os
PPR’s primære opgave er at kvalificere og understøtte professionelle såvel som forældre, og i samarbejde med skoler og børnehuse være med til at etablere stærke lærings- og udviklingsmiljøer for kommunens børn og unge. Det gør vi bl.a. gennem konsultative indsatser, på netværksmøder, gennem iagttagelse og observation, målrettet supervision/coaching/sparring, hjælp til kvalificering af individuelle handleplaner og gennem etablering af sampraksisforløb og undervisning af professionelle. Derudover tilbyder vi lettere behandlingsforløb indenfor angst, OCD, uro, selvskade m.fl.

I Gladsaxe Kommune har vi de seneste år været igennem en større og spændende forandringsproces, som vi har kaldt ”Deltagelsesmuligheder for alle”. Vi er rykket ud af rådhuset som et tværprofessionelt team og ud på skolerne mindst to dage om ugen, så vi i dag arbejder endnu tættere på skoler og børnehuse og endnu mere på tværs af professioner og afdelinger, sammen med bl.a. familiebehandlere og rådgivere, for at skabe de bedste betingelser for sunde læringsfællesskaber og for det enkelte barn.

Som psykolog i PPR bliver du tilknyttet et fast tværprofessionelt team og en skole.

Dine opgaver vil bl.a. være
  • Yde konsultativ vejledning til skoler og børnehuse
  • Arbejde med sampraksis - praksisnært samarbejde med fagprofessionelle i barnets kontekst
  • Udarbejde pædagogisk psykologiske vurderinger
  • Deltage i supervisionsopgaver af fagprofessionelle sammen med andre PPR-medarbejdere
  • Mulighed for at dække både DAG- og skoleområdet
  • Øvrige opgaver relateret til arbejdet i PPR

Om dig/jer
Vi søger to fagligt stærke psykologer, der kan passe ind i, men som også gerne må tilføre psykologgruppen, på cirka 35 psykologer, og dit kommende tværfaglige team, nye perspektiver, kompetencer og kvaliteter. Det vigtigste er, at du:
  • Brænder for kompleksiteten i PPR-arbejdet, hvor to dage sjældent er ens
  • Ønsker at arbejde i et tæt tværprofessionelt fællesskab
  • Har lyst til at arbejde tæt på praksis i klasserummet og i børnehusene
  • Har erfaring med specialpædagogiske tilgange og metoder
  • Er engageret i det pædagogisk psykologiske arbejde med professionelle, børn og deres familier
  • Holder af at arbejde både selvstændigt og sammen med andre

Du vil blive tilknyttet en mentor og modtage intern supervision. Vi lægger vægt på løbende opkvalificering i relation til vores opgaver i PPR. Er du på vej mod autorisation/praksisuddannelse, vil der blive lagt en plan for et uddannelsesforløb i samarbejde med din nærmeste leder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
For yderligere information se Gladsaxe Kommunes hjemmeside eller kontakt teamleder Pia Borchmann på telefon 29 74 78 77.

Ansøgningsfrist
fredag 12. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 18. juni 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Firma BKF Familie og Rådgivning Følg
Kontaktperson Pia Borchmann
Arbejdsadresse Rådhus Alle
Postnr.: 2860
Kommune Gladsaxe
Telefonnr. 29 74 78 77
Ansøgningsfrist 12/06/2026
Valgt stilling