Vi søger to kollegaer, primært i vuggestuen. Som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.
Vi nyder at være sammen med børn hver dag.
Vi arbejder hele tiden mod en god struktur i børneperspektiv.
Vi er optagede af børns motoriske udvikling.
Vi står tæt sammen som kollegaer.
Børnehuset Klatretræet i Herrested søger to nye kollegaer. Du kan være pædagog, have en PAU eller en anden relevant uddannelse. Det kan også være, du blot har særlig flair for det pædagogiske fag.
De to stillinger vil primært have base i vuggestuen, men vi arbejder hele tiden mod et mere samlet hus, hvor vi hjælper hinanden på tværs. Klatretræet deler leder med Børnehaven Åhaven i Ørbæk, der er overordnet leder for de to huse. Herudover har vi en souschef for den samlede intuition, der primært har base i Åhaven og en afdelingskoordinator i Klatretræet.
Klatretræet er en integreret institution med ca. 24 vuggestuebørn og ca. 30 børnehavebørn. Vi har gode fysiske rammer, med masser af plads og højt til loftet. Vi har en stor, dejlig legeplads og ligger i en lille landsby, tæt ved skov og sø, boldbaner og hal. Vi er en personalegruppe, der kender hinanden godt og brænder for vores arbejde. Vi har en høj faglighed og øver os i løbende justeringer i hverdagen til børnenes bedste, bl.a. er vi i proces med at få endnu tættere samarbejde på tværs af huset og er optagede af, hvordan organisering og struktur kan skabe kvalitet i børnehøjde.
Vi læner os op ad det neuroaffektive perspektiv i vores pædagogiske ståsted, men har løbende dialog om, den meningsfulde praksis for vores børn.
Forældresamarbejdet og omsorgen for vores familier er centralt i vores arbejde. Klatretræets familier rummer stor mangfoldighed og mange børn og familier har brug for vores støtte, omsorg og hjælp. Det skal du have lyst til at bruge tid og energi på i hverdagen.
Vi søger empatiske og omsorgsfulde pædagoger, der kan se sig selv i nogle af disse udsagn:
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.
Har du lyst til at søge stillingen? – så giv os et kald og kom på besøg.
Du kan fange os på telefon: 4046 2195, spørg efter vores afdelingskoordinator Christine eller vores leder Mira.
Ansøgningsfrist 21. maj 2026
Samtaler forventes afholdt 27. maj 2026
Tiltrædelse 1. juni og 1. august eller efter aftale
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Vi ser frem til at høre fra dig! Mange hilsner fra alle os i Klatretræet
| Firma | Nyborg Kommune Følg |
| Kontaktperson | Mira Wessels |
| Kommune | Nyborg |
| Telefonnr. | 4038 2455 |
| Ansøgningsfrist | 21/05/2026 |