Har du erfaring med eller lyst til at bidrage som psykolog i det børnepsykiatriske fagområde og brænder du for at indgå i tværfaglig udredning og behandling?
Så er det dig, vi søger til Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 - Viborg og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA).
Der er tale om en fast stilling med start pr. 1. august 2026.
Stillingen er tilknyttet Team 1's ambulatorium i Psykiatrisk Klinik for Skolebørn i Viborg.
I børne- og ungdomspsykiatrien arbejdes tværfagligt i teams med læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgiver. Udredning foregår ved samtaler, interviews, observation, testninger og lægelige undersøgelser. Der er et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk.
Om os
Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 for Skolebørnspsykiatri er et alment afsnit for skolebørn.
Afsnittet er fordelt på 2 ambulante enheder - et ambulatorium i Viborg og et i Skejby. Stillingen er tilknyttet ambulatoriet i Viborg.
Der er et tæt samarbejde med de andre ambulante enheder, men også med dagsafsnittet og sengeafsnittet målrettet skolebørn.
Ambulatoriet i Viborg har omkring 20 medarbejdere fordelt i forskellige faggrupper herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.
Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 8-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, psykose og angstlidelser, funktionelle lidelser samt opmærksomhedsforstyrrelser. Der er ofte samtidig mental retardering eller svære psykosociale belastninger og en høj grad af komorbiditet.
I Viborg varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau. I Skejby varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regionsfunktion- og højt specialiseret funktion.
I det ambulante arbejde er psykologen en del af et tværfagligt udredningsteam, der varetager ambulant udredning og i et mindre omfang behandling. Opgaverne består bl.a. af psykologiske undersøgelser, afklarende samtaler, vurderinger, anamneseoptagelser, samtaler med barnet og forældrene, tværfaglige diagnostiske konferencer, netværksmøder og terapi, samt udfærdigelser af udtalelser og epikriser. Som psykolog vil du have ansvar for udredning og behandling af børn med blandede børnepsykiatriske problemstillinger.
Dine kvalifikationer
Vi kan tilbyde
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Alle medarbejdere skal herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside og hvad man laver som psykolog på www.bua.rm.dk og Psykiatriakademiet
Praktisk
Yderligere oplysninger fås hos ledende psykolog Rune Kappel tlf. 5117 4584 eller souschef Sonia Christensen tlf. 5117 4584.
Ansøgningsfrist er d. 3. juni 2026.
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 10. juni 2026.
Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis.
De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Rune Kjær Kappel |
| Kommune | Viborg |
| Telefonnr. | 5117 4584 |
| Ansøgningsfrist | 03/06/2026 |