WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Psykolog til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Næstved
Region Sjælland - Næstved
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Psykolog til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Næstved
Region Sjælland - Næstved
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Er du klinisk neuropsykolog med interesse for neurorehabilitering?
Region Sjælland - Næstved
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af BUGHI
BUGHI - Slagelse

Psykolog til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Næstved

Vil du arbejde med børn, unge og familier med komplekse psykiatriske problemstillinger – og bruge din psykologfaglighed i både udredning og behandling i et stærkt tværfagligt miljø?

I Klinik Næstved søger vi en psykolog, der har klinisk erfaring eller er godt på vej i sin faglige udvikling, og som ønsker at indgå i et miljø med høj faglighed, tæt sparring og et stærkt fokus på samarbejde i de komplekse forløb.

Vi arbejder med udredning og behandling af børn og unge med psykiatriske vanskeligheder af varierende kompleksitet, hvor faglig refleksion, grundighed og tværfagligt samarbejde er afgørende. Hos os er der en tydelig faglig kultur, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab, og hvor faglige vurderinger løbende kvalificeres gennem sparring og fælles drøftelser.


Sådan beskriver kollegerne arbejdspladsen

„Man bliver hurtigt en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor man både får ansvar og mulighed for sparring."

„Der er en kultur, hvor man hjælper hinanden i de svære sager, og hvor man hele tiden udvikler sig fagligt."


Vi tilbyder

  • Et højt fagligt og tværfagligt miljø
  • En grundig introduktion
  • Løbende faglig sparring og supervision
  • Mulighed for udvikling og faglig fordybelse
  • Velfungerende arbejdsmiljø med høj trivsel
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger

Vi søger dig der

  • Er psykolog med klinisk erfaring eller et solidt fagligt fundament
  • Har interesse for børne- og ungdomspsykiatri
  • Trives med komplekse problemstillinger
  • Arbejder refleksivt og tværfagligt
  • Har lyst til faglig udvikling i et fællesskab

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Næstved

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Medarbejdergruppen er organiseret i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.

Vi arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. Den psykologiske behandling bygger på både psykodynamiske/mentaliseringsbaserede og kognitive referencerammer, og vi inddrager den nyeste teoretiske viden inden for både det psykologiske og det psykiatriske felt.

Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde, dialog og selvstændighed. Klinikken er velfunderet med højt specialiserede medarbejdere og stor erfaring med oplæring og introduktion til det psykiatriske speciale. Vi deltager i uddannelse af blandt andet psykolog og specialpsykologstuderende.

I vores børne- og ungeteam er der gode muligheder for at dygtiggøre sig inden for undersøgelsesmetodik, tværfaglig og differentialdiagnostisk udredning samt behandling.

Klinikken indgår i regionale og nationale forskningsprojekter.

Læs mere om klinikken på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik – Næstved.


Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland, hvor der bor ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ti kliniske afsnit med selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Afdelingen har ca. 300 ansatte, og afdelingsledelse og ledelsessekretariat er placeret i Roskilde.


Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved ledende overlæge Peter Fleng Daniel og konstitueret oversygeplejerske Christa Skousgaard på tlf. 58 53 83 50.

Skulle du have lyst til at komme til en uformel rundvisning er du også velkommen til at kontakte os.


Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Løn iht. gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af, at der ved tiltrædelsen foreligger en tilfredsstillende børne- og straffeattest.


Ansøgning

Ansøgning skal vedlægges dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via „søg jobbet".

Ansøgningsfrist: 02-06-2026

Samtaler forventes afholdt: 08-06-2026


Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Peter Daniel
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Næstved
E-mail pfd@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 02/06/2026
Valgt stilling