WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Dansk og engelsk lærer til Korup Skole
5 - Skole, Korup Skole - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Dansk og engelsk lærer til Korup Skole
5 - Skole, Korup Skole - Odense
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Ida Holsts Skole - Svendborg

Dansk og engelsk lærer til Korup Skole

Dansk og engelsklærer til fast stilling i Korup Skoles Ungemiljø – vi søger en ny kollega som vil det nære og tætte samarbejde omkring elevernes læring og trivsel



Vi søger en kollega med kompetencer indenfor fagene dansk, engelsk og historie og interesse for arbejdet med civil praktik på 7. årgang.



Om stillingen

Stillingen er på fuld tid, med fastansættelse og tilknyttet Korup Skoles Ungemiljø.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2026.
Skemaet i skoleåret 26/27 indbefatter følgende fag klassetrin og fag:



6. klasse – Historie og kristendom

7. klasse – Dansk, engelsk, historie og trivsel. Her er du en del af årgangsteamet og har kontaktlærerfunktion.

8. klasse – Engelsk og historie

Dertil skal du sammen med din teamkollega være ansvarlig for civil praktik på 7. årgang



Om dig

  • Du er uddannet lærer med linjefag i dansk og engelsk og sætter fagligheden højt hos dig selv og dine elever
  • Du har en anerkendende tilgang til din omverden – elever, forældre og kolleger
  • Du er tydelig i din klasseledelse og møder eleverne med positive forventninger
  • Du skaber deltagelsesmuligheder for alle elever gennem en varieret og differentieret undervisning
  • Du er holdspiller og udvikler din praksis gennem det tætte og forpligtende teamsamarbejde.
  • Du har humor og ønsker at bidrage til den gode stemning i vores arbejdsfællesskab

Om os
På Korup Skole tror vi på, at alle elever deltager så godt, de kan. Eleverne kommer i skole med vidt forskellige forudsætninger og det kræver en varieret og differentieret undervisning at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Det er vi optaget af hver eneste dag.

Vi arbejder ud fra, at elever lærer bedst, når de trives både personligt, fagligt og socialt.
På Korup Skole løfter vi trivsel og læring som en fælles opgave. Vores fælles mål er at vi hjælper hinanden, videndeler og bruger hinandens fagligheder og har fokus på refleksion over egen praksis. Vi lader os inspirere af tanker bag aktionslæring og low arousal tilgangen.
Når vi planlægger skoleåret, sikrer vi os, at der er tid til teammøder og møder mellem team og vejledere til udviklingen af det professionelle læringsfællesskab.

På Korup Skole er vi fælles om at udvikle didaktik og pædagogik i teams, PLF, afdelinger og samlet som skole og med de øvrige folkeskoler i Odense Kommune. Vi bruger kommunale og internationale projekter til at fremme udvikling, der hvor vi er.
Skole holder vi sammen. Derfor er skole-hjem-samarbejdet prioriteret i vores opgaveløsning. Vi er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi kan fremme samarbejdet og balancere familieperspektivet med samfundsperspektivet.

Om Korup Skoles Ungemiljø
I ungemiljøet arbejder vi på alle årgange med 2-lærer-princippet, og derfor har vi parallellagt al undervisning på årgangene. Vi arbejder progressivt med holdundervisning på årgangene 7.-9. klasse.

Alle lærere er organiseret i årgangsteams og har kontaktlærerfunktion.
Du vil blive mødt af kollegaer som kan og vil hjælpe dig i den daglige undervisning. Vi sidder alle sammen i et fælles forberedelseslokale i ungemiljøet, så vi både er sammen om praksis i vores forberedelse og tæt på eleverne i hverdagen. Her er en uhøjtidelig stemning - med højt til loftet og høj faglighed.
I ungedidaktikken arbejder vi med en månedlig dag til faglig fordybelse og ligeledes en månedlig trivselsdag. Dertil er vi MOT- skole. Gennem sproget og metoderne fra MOT, søger vi at alle eleverne opnår mod til at leve, vise omsorg og sige fra.

Vi er på skolerejser med vores 8. årgang.


Kontaktoplysninger
Vil du høre yderligere om stillingerne, så kontakt afdelingsleder Louise Mach Rasmussen på 23327836, eller skoleleder Simon Hempel-Jørgensen på 4036 8553. Vi ser meget gerne at du besøger os på skolen inden du sender din ansøgning.
Du kan læse mere om os og Korup Skole på skolens hjemmeside.

Vi ser frem til at høre fra dig og lære dig at kende.



Ansøgningsfrist er søndag den 7. juni. Samtaler afholdes onsdag d. 10. juni på Korup Skole.



Firma 5 - Skole, Korup Skole Følg
Kontaktperson Louise Mach Rasmussen
Arbejdsadresse Præstevej
Postnr.: 5210
Kommune Odense
Telefonnr. 23327836
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling