Vær den trygge hånd, der møder barnet – dér hvor verden begynder.
Hos Børnehuset Stadion Allé i Ry får du som pædagog i vuggestuen mulighed for at være barnets første møde med verdenen uden for hjemmet. Vi søger en pædagog på 37 timer fra 1 august 2026.
Vi er et lille børnehus med 54 børn fordelt på to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. Vi ønsker at skabe “Det gode børneliv”, hvor der er nære og trygge rammer med anerkendende voksne.
Hvem er vi? Vi er en del af Dagtilbud Ry og holder til på Stadion Allé 9 i Ry. Vores vuggestue er kendetegnet ved:
Nærvær – vi møder børnene med ro, opmærksomhed og respekt
Omsorg – vi skaber trygge relationer og stabile rammer
Social udvikling – vi støtter børnene i at indgå i fællesskaber, aflæse andre og udvikle sociale kompetencer
Selvhjulpenhed – vi guider børnene til at mestre hverdagen i små skridt
Sprogudvikling – vi arbejder systematisk med dialog, fortælling og sproglige læringsmiljøer
Forældresamarbejde – vi prioriterer åbenhed, tillid og fælles retning
Vi arbejder struktureret og med tydelige rutiner, fordi vi ved, at det giver børnene tryghed og ro
Hos os får du en arbejdsplads, hvor
Struktur er en naturlig del af hverdagen
Medbestemmelse og faglig dialog er en vigtig del af kulturen
Frihed under ansvar giver plads til dine idéer og din faglige dømmekraft
Fleksibilitet er en selvfølge i samarbejdet
Kollegaskabet er præget af respekt, faglighed, humor, og et fælles ønske om at skabe de bedste rammer for børnenes mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo.
Vi søger en pædagog som
Har en stærk faglighed og lyst til at arbejde med de 0–3-årige
Trives i en struktureret hverdag med tydelige rammer
Kan arbejde målrettet med social og sproglig udvikling
Skaber trygge relationer til både børn, forældre og kolleger
Bidrager til et professionelt og reflekteret pædagogisk miljø
Ser værdien i at støtte børnene i at blive selvhjulpne og deltagende i fællesskabet
Er du pædagogen, der gør hverdagen lidt mere magisk? Så send din ansøgning, og vi vil glæde os til at læse den:)
Deadline er 5. juni 2026 og samtaler afholdes i uge 25.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at opleve Børnehuset Stadion Allé? Så kontakt Daglig leder Ida Monrad på telefon 24 45 33 62 og aftal et besøg.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.