Er du optaget af pædagogfaglig ledelse, faglig udvikling, relationer og det gode børneliv?
Så er det måske dig vi søger som daglig leder til enten Regnbuen eller Højen.
Daginstitutionerne På Toppen og Buskelund er begge beliggende i det nordvestlige Silkeborg og består begge af 4 børnehuse/enheder.
Medarbejderne samarbejder på tværs af grupper, team og børnehuse internt i hele institutionen, hvilket bidrager til at skabe helhed, sammenhæng og medejerskab.
Fælles for begge institutioner er, at vi I Silkeborg Kommune arbejder ud fra en sammenhængende Børne- og Ungepolitik, som beskriver de værdier og holdninger, der skal tænkes med arbejdet med alle børn og unge. Derudover arbejdes der også med Fælles faglig ståsted, som et fælles fundament for samarbejde på tværs.
Lederteamet i både Buskelund og På toppen består af institutionslederen samt tre daglige ledere. Begge teams er kendetegnet ved et tæt samarbejde på tværs af børnehusene, fælles møder og en fælles pædagogisk retning.
Vi vægter psykologisk tryghed højt og har et fælles pædagogisk grundsyn og store ambitioner for arbejdet. Vi løfter hinanden, passer på hinandens trivsel og gør det med både faglighed og god humor.
I dagligdagen fokuserer vi på at styrke børnenes selvfølelse gennem en anerkendende og inkluderende tilgang. Vi arbejder for at støtte deres sociale kompetencer og skabe gode fællesskaber, samtidig med at vi giver dem mulighed for fordybelse og nærværende læringsoplevelser.
Vi skaber lege- og læringsmiljøer, hvor børnene bliver udfordret på deres kompetencer, og hvor trivsel danner grundlaget for deres udvikling, læring og dannelse. Samtidig har alle ansatte et fælles ansvar for at bidrage til glæde, trivsel og udvikling på arbejdspladsen.
Vi tilbyder:Ledererfaring er en fordel, men ikke er krav – vi forventer dig at du er motiveret til at tage en lederuddannelse, hvis du ikke allerede har en.
I din ansøgning må du gerne angiver, hvilken af de to stillinger du søger.
Du kan læse mere om Politikker og Strategier på 0-18 års området her silkeborg.dk/Kommunen/Politikker-planer-og-strategier/Politikker-0-til-18-aar
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job og personprofil "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Jf. forhåndsaftalen for ledere mellem BUPL og Silkeborg Kommune aflønnes stillingen som daglig leder i Regnbuen på løntrin 45 + 9.750 kr. årligt og stillingen som daglig leder i Højen på løntrin 45 + 14.750 kr. årligt.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder i Buskelund Lisbet Østergaard Larsen på tlf. 23 25 30 28 eller institutionsleder På Toppen Pia Mildahl Hammershøj på tlf. 23 27 45 94. Vi håber du har lyst til at komme på besøg inden du søger.
Ansøgningsfrist 2. juni 2026
Første ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag den 9. juni 2026, hvorfra op til fire kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag den 18. juni 2026. I perioden mellem de to samtaler gennemfører de kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som du får en tilbagemelding imellem de 2 samtaler.
Tiltrædelse 1. august 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
| Firma | Silkeborg Kommune Følg |
| Kontaktperson | Lisbet Østergaard Larsen |
| Kommune | Silkeborg |
| Telefonnr. | 23 25 30 28 |
| Ansøgningsfrist | 02/06/2026 |