WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Medarbejdere søges til Region Sjællands vaccinationscentre i Holbæk og Næstved
Region Sjælland - Holbæk
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Medarbejdere søges til Region Sjællands vaccinationscentre i Holbæk og Næstved
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Vaskerimedarbejder til Sygehusvaskeri i Holbæk
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af vores team 13 på Holbæk Sygehus – Vi søger rengøringsassistenter!
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Gør en forskel hver dag – Vi søger Service- og rengøringsassistent til Team 9
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af BUGHI
BUGHI - Slagelse

Medarbejdere søges til Region Sjællands vaccinationscentre i Holbæk og Næstved

Vil du være med til at løfte den vigtige vaccinationsopgave i Region Sjællands vaccinationscentre?

Vi søger engagerede medarbejdere, som har lyst til at deltage i regionens vaccinationsindsats i perioden medio/ultimo september 2026 indtil 29. november 2026.

Region Sjælland planlægger foreløbigt at varetage vaccinationsindsatsen fra to centre i henholdsvis Holbæk og Næstved. Derudover vil der blive oprettet flere vaccinationssteder i regionen. Der vil ligeledes blive etableret mobile enheder, som kører ud og vaccinerer de mest sårbare borgere i regionen.

Vi betjener regionens borgere ift. vores kerneopgave, som for nuværende er Covid-19 vaccinationer samt influenzavaccinationer.

Vi sætter en ære i at fremstå professionelle, imødekommende og serviceorienterede, og vi hjælper hinanden på tværs af centrene, så borgerne altid kan forvente den optimale service og kvalitet.

Der venter dig mange spændende opgaver

Et spændende og anderledes job på en arbejdsplads med en hel særlig opgave, hvor du møder dedikerede og dygtige kollegaer. Vores arbejdsklima er uformelt og præget af et stort tværfagligt engagement, hvor vi løser opgaverne i fællesskab. Hvis du ikke har erfaring fra området, vil du blive oplært i vaccinationscenterets arbejdsopgaver.

Vaccinecentrene vil have åbent fra kl. 10-18 alle ugens 7 dage, så weekendarbejde må forventes. Arbejdstiden kan være i perioden fra kl. 9.00 til kl. 19.00, indenfor hvilken tidsperiode, der vil være vagter af forskellig længde.

Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Du skal foretage ukomplicerede vaccinationer af voksne borgere
  • Du skal udføre administrative funktioner, herunder registrering, vejledning og modtagelse af borgere
  • Du skal i tæt samarbejde med sundhedsuddannet kollegaer observere borgerne efter vaccinationen
  • Du kan forvente at udføre opgaver i de centrale centre, de decentrale centre og de mobile enheder

Vores forventninger til dig:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer at:

  • Du er smilende og imødekommende overfor borgerne
  • Du møder borgerne med respekt og interesse, og du kan skabe hurtig kontakt
  • Du er optaget af at give borgerne en professionel og sikker behandling
  • Du motiveres af og bidrager positivt til et tværfagligt miljø og bidrager til et godt fællesskab
  • Du er optaget af det gode formål og er vedholdende ift. opgaveløsning
  • Du er fleksibel og påtager dig gerne nye opgaver
  • Du har kørekort og er villig til at køre i regionens biler

Ansættelse sker som uuddannet i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Obligatorisk infomøde

For at komme i betragtning til samtale skal du deltage i et informationsmøde. Der afholdes to informationsmøder, og du skal deltage i ét af dem: onsdag d. 24. juni 2026 eller tirsdag d. 11. august 2026, begge dage fra kl. 16.00-17.00. Mødet optages ikke.

Tilmelding sker via dette link: Virtuelt informationsmøde for vaccinemedarbejdere til vaccinesæson 2026 | Tilmelding


Bliv en del af noget større

Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.

Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.

Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.

Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Pernille Voigt
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Holbæk
Telefonnr. 93569388
E-mail pvoi@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 22/06/2026
Valgt stilling