WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/07/2026
favourite-job-icon
ORIS Tandlægerne Kolding – Banegårdspladsen søger tandplejere
ORIS Tandlægerne - Kolding
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/07/2026
favourite-job-icon
ORIS Tandlægerne Kolding – Banegårdspladsen søger tandplejere
ORIS Tandlægerne - Kolding
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Production & Technical Manager, Fredericia/Taulov
Lallemand Denmark A/S - Fredericia

ORIS Tandlægerne Kolding – Banegårdspladsen søger tandplejere

ORIS Tandlægerne Kolding – Banegårdspladsen søger tandplejere

Hos ORIS Tandlægerne Kolding udvider vi vores stærke tandplejerteam og søger derfor nye dygtige kollegaer. Er du klar til nye faglige udfordringer – og har du måske en tandplejerkollega eller tidligere studieveninde, der også kunne have lyst til at være med på rejsen?

I første halvår af 2026 udvider vi klinikken med yderligere 93 m² som led i en spændende udvikling. Udvidelsen giver flere behandlerrum, øget kapacitet og endnu bedre rammer for faglig sparring, udvikling og specialisering i et stærkt team. Samtidig bliver klinikken en integreret del af biblioteket, hvilket skaber en helt særlig ramme, hvor patienter kan kombinere deres tandlægebesøg med ro, inspiration og oplevelser i bibliotekets miljø.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et fagligt engageret team med høj grad af samarbejde på tværs
  • Tandlæge som teamleder for tandplejerne med fokus på sparring og udvikling
  • Månedlige behandlermøder og tandplejermøder
  • En moderne, nyrenoveret klinik med fokus på kvalitet og den gode patientoplevelse
  • Gode muligheder for faglig udvikling, specialisering og sparring – både på klinikken og på tværs af ORIS’ i alt 19 klinikker samt via ORIS Academy
  • Fleksible arbejdstider tilpasset dine familieforhold
  • Et klinikfællesskab præget af godt humør og høj faglighed

Om os

Vi er en moderne og ambitiøs tandklinik med et stærkt og fagligt engageret team bestående af 9 tandlæger, 7 tandplejere, 9 klinikassistenter, 3 receptionister samt en klinikkoordinator og en klinikchef.

Klinikken er centralt beliggende i Kolding – lige ved banegården – hvilket gør det nemt og tilgængeligt for både patienter og medarbejdere. Vores ambition er at skabe Danmarks bedste dentale arbejdsplads, hvor arbejdsglæde, faglig udvikling og et stærkt samarbejde er i centrum.

Vi er højt specialiserede inden for bl.a. kirurgi, implantologi, endodonti, parodontologi, æstetisk tandretning og protetik, og vi tilbyder alle former for tandbehandling – herunder også behandling i narkose på klinikken.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har høj faglighed og går ikke på kompromis med kvalitet
  • Du sætter patientens tryghed og oplevelse i centrum
  • Du er en holdspiller, der bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Du har ambitioner og lyst til faglig udvikling
  • Du har erfaring fra privat praksis


Arbejdstid og tiltrædelse

Vi afholder samtaler løbende og lukker for ansøgninger, når teamet er på plads. Vi er fleksible i forhold til opstart og antal arbejdstimer.

Ansøgning eller spørgsmål

Har du lyst til at blive en del af vores team, er du meget velkommen til at kontakte klinikchef Mia Lloyd Nielsen på telefon 51 11 45 50 eller mail mln.kolding@oris.dk.

Er du vores næste tandplejer, ser vi frem til at høre fra dig.

De bedste hilsner teamet

Teamet hos ORIS Tandlægerne Kolding


Om ORIS Tandlægerne

ORIS-kæden er en landsdækkende kæde med 19 klinikker, som arbejder imod samme mål, nemlig at sikre danskerne den absolut bedste tandsundhed og at sikre den højeste tilfredshed blandt patienterne. Vi sætter med andre ord patienten i centrum og hos os er det et must, at tilliden mellem patient og behandler er i top. Derfor er vi også både stolte og ydmyge over, at vores løbende tilfredshedsmålinger viser en patienttilfredshed på 4,8 ud af 5 – det betyder dog ikke, at vi læner os tilbage. Vi jagter i stedet de sidste 0,2%. Læs mere om oris her: www.oris.dk

Firma ORIS Tandlægerne Følg
Kontaktperson Mia Nielsen
Arbejdsadresse Skæringvej
Postnr.: 8520
Kommune Kolding
Telefonnr. 51114550
E-mail mln.kolding@oris.dk
Ansøgningsfrist 14/07/2026
Valgt stilling