WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/06/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af mit faste team?
Handicapformidlingen ApS - Ikast-Brande
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/06/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af mit faste team?
Handicapformidlingen ApS - Ikast-Brande
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Bogholder/ sekretær til entreprenørfirma
Ingolf Jakobsen AS - Herning

Vil du være en del af mit faste team?

OMRÅDE:  7430 Ikast

LIDT OM MIG:
Jeg er en ung mand på 26 år, født med muskelsvind og sidder i kørestol.
Jeg deler hus med min mor og vores hund på 1,5 kg. Det er vigtigt at du kan lide hunde og har vilje til at lære hende at kende, da der kan være situationer hvor du skal håndtere hende.
Jeg er uddannet webintegrator og datamatiker. Når ikke jeg arbejder, tilbringer jeg en del af min tid foran skærmen, da jeg har en passion for softwareudvikling, IT, 3D print og hygge mig med spil og serier. Du behøver ikke have de samme interesser, kemien er det vigtigste da vi skal tilbringe mange timer sammen.

JOBBESKRIVELSE:
Da 2 af min nuværende vellidte og stabile hjælpere skal videre med uddannelse, har jeg 2 stillinger af 20 timer om ugen, som jeg søger hjælpere til.
Du vil blive mine ekstra arme og ben. Jeg har brug for hjælp til praktisk arbejde, indtagelse af mad og drikke, personlig hygiejne m.m. I denne forbindelse søger jeg en hjælper af samme køn.
Jeg sover med en BI-PAP maske, hvilket du vil blive oplært i. Du vil følge en hjælper på første vagt og der vil være hjælp tilstede indtil du har styr på rutinerne. Erfaringen er ikke nødvendig, det vigtigste er, at du har lysten til at lære.
Stemningen hos mig er for det meste afslappet og du er ikke bare en flue på væggen. Her er hjælperne en del af huset. Det vil sige, at skal jeg i byen, er du også med der, får jeg gæster, er du der osv.
Den rette person er moden, stabil og ansvarsbevidst. Er fleksibel, kan tage ansvar for sine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt. Det er vigtigt at man ser sig selv i jobbet i minimum 1 år, gerne længere. Alle vagter er vågne vagter, så evnen til at holde sig vågen og underholdt er et krav. Altså er stillingen hos mig med god “fritid” om natten til at lave diverse ting.  Vi kører i et fast rul over 4 uger så du altid ved, hvornår du skal arbejde.

Du vil have to faste vagter om ugen. Fordelt således:

  • Uge 1: mandag 19:00-05:15 og tirsdag 19:00-05:15

  • Uge 2: lørdag 11:00-23:00 og søndag 10:00-17:00

  • Uge 3: fredag 23:00-11:00 og søndag 23:00-05:15

  • Uge 4: onsdag 19:00-05:15 og torsdag 19:00-05:15

Der er mulighed for ekstra vagter ved ferie eller sygdom og teamet er god til at bytte indbyrdes.
Har du spørgsmål til jobbet, så tøv endelig ikke med at skrive.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

 KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B

  • Er moden, stabil og ansvarsbevidst

  • Er praktisk og kan gøre ting af dig selv

  • Har en god ordenssans

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt

  • Deltid 20 timer pr. uge

  • Sidste frist for ansøgning: 20.06.26

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

 LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200323@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas  på mail: tbn@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997399 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200323

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Firma HANDICAPFORMIDLINGEN ApS Følg
Kontaktperson Thomas Blond Nissen
Arbejdsadresse Åsvejen
Postnr.: 4330
Kommune Ikast-Brande
Telefonnr. 70777333
E-mail tbn@handicapformidlingen.dk
Ansøgningsfrist 20/06/2026
Valgt stilling