Vil du være med til at styrke et fagligt fællesskab, og hverve medlemmer til en fagforening, der gør en forskel – hver eneste dag? Motiverer det dig at skabe relationer og få nye medlemmer godt ombord? Så er du en af vores tre nye konsulenter.
I Dansk Socialrådgiverforening (DS) arbejder vi for ordentlige vilkår, stærke fællesskaber og et arbejdsliv, så socialrådgivere kan lykkes og trives i deres vigtige job.
Vi søger engagerede og resultatorienterede konsulenter, der brænder for at hverve medlemmer og øge loyaliteten gennem en værdiskabende og nærværende dialog.
Om jobbetDu bliver en central stemme i vores nyoprettede hverveteam og vil få telefonen som et af dine vigtigste værktøjer. I teamet varetages udgående telefonkald samt hvervningsopgaver på studiesteder og arbejdspladser.
Du vil tale med både eksisterende og potentielle medlemmer og være med til at sikre, at medlemskabet i DS skaber værdi for den enkelte.
Dine opgaver bliver bl.a. at:Du bidrager også til at teste nye metoder, arbejdsgange og kontaktformer, der kan styrke hvervningsindsatsen.
Vores forventninger til digDu er sælger – ikke kun på papiret, men i dit mindset. Du motiveres af mål, elsker gode samtaler og trives i et miljø, hvor relationer og resultater går hånd i hånd. Samtidig har du en naturlig interesse i medlemsorganisationer og forstår værdien af fællesskabet.
Vi ser gerne, at du har erfaring med opsøgende salg, relationssalg eller hvervning og formår at skabe både energi og tryghed i dialogen – særligt over telefonen. Du lytter aktivt, stiller nysgerrige spørgsmål og finder løsninger, der skaber reel værdi for dem, du er i kontakt med.
Du arbejder struktureret og effektivt med blik for kvalitet. Du bevarer overblikket, selv når der er mange henvendelser. Derudover er du vant til at arbejde i både IT-systemer og CRM-værktøjer. Du er fleksibel i forhold til at arbejde flere ugentlige eftermiddage til kl. 18.00 og i forhold til, at der i perioder vil være betydelig rejsetid.
Vi tilbyderI DS bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med stor lyst til at samarbejde, udvikle dig fagligt og skabe fælles succeser. Du får et meningsfuldt job og en hverdag præget af højt engagement, humor og stor faglighed. Samtidig kommer du til at præge vores medlemsrejse og udvikle dine egne salgs- og rådgivningskompetencer.
I DS er løn- og ansættelsesvilkår attraktive og fastsat i en intern overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling med start senest d. 1. august 2026.
Sådan ansøger du og får mere at videVi ser frem til at modtage din ansøgning og CV seneste den 11. juni 2026, kl. 9.00 via link herunder. Vi afholder ansættelsessamtaler d. 15. juni i Aarhus og d. 19. juni i København.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef i “Organisering, Tillidsvalgte & Arbejdsmiljø”.
Flemming Bach Sørensen (20 32 54 17, fbs@socialraadgiverne.dk)
eller projektleder Nikolas Glen (23 47 17 50, nigl@socialraadgiverne.dk)
Du bliver en del af afdelingen ”Organisering, Tillidsvalgte & Arbejdsmiljø”. Afdelingen arbejder med uddannelse, organisering, arbejdsmiljø og en indsats overfor socialrådgivere og socialrådgiverstuderende.
De tre stillinger besættes med to medarbejdere i København og en i Aarhus.
DS er en partipolitisk uafhængig og ambitiøs fagforening for 20.000 socialrådgivere, socialrådgiverstuderende samt ledere og selvstændige indenfor socialrådgiverfaget.
Læs meget mere om DS på: socialraadgiverne.dk
| Firma | Dansk Socialrådgiverforening Følg |
| Kontaktperson | Flemming Sørensen |
| Arbejdsadresse | Toldbodgade |
| Postnr.: | 1253 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 20325417 |
| fbs@socialraadgiverne.dk | |
| Ansøgningsfrist | 12/06/2026 |