Køge Kommune har udviklet sig fra en hyggelig købstad for enden af S-togsnettet til en kommune, hvor det går stærkt. En hyggelig købstad er vi stadig. Men med Køge Nord Station er afstanden i tid mellem Køge og København halveret. Et stort nyt universitetshospital, udvikling af nye boligområder samt en massiv interesse fra virksomheder, der har placeret sig i Køge, skaber gode jobmuligheder og har betydet, at mange nye borgere er flyttet til.
Udviklingen giver os et rigtig godt fundament at drive kommune på. Vi står midt i en række reformer, som kommer til at betyde store forandringer for styringen af den kommunale sektor. På samme tid er den kommunale økonomi generelt under stigende pres, hvilket har betydning for servicen til borgerne.
Alt sammen kommer det til at forandre den måde, velfærden udøves på. De betingelser har Køge Kommune taget bestik af – og vi arbejder målrettet med en ny måde at være kommune på. Vi ønsker i højere grad at engagere og gå i dialog med både lokalsamfund, ildsjæle og erhvervslivet – ligesom vi sætter fuld kraft ind på at udvikle de bedst mulige arbejdspladser, med faglig frisættelse og en høj grad af medbestemmelse.
Vi leder efter dig, der kan dit kram
Vores store ambitioner kræver, at vi er velovervejede, grundige og skarpe på vores kommunikation til såvel borgere som medarbejdere og andre interessenter. Vi har netop lanceret en ny, intern fortælling, og i løbet af det næste år bygger vi en ny kommunikationsstrategi på.
Derfor leder vi nu efter en ny kollega, der kan sit kram. Vi søger dig, der kan gå direkte ind i alle led af organisationen og rådgive om kommunikation i projekter og kampagner - Om hvordan vi får de gode historier til at leve, og om hvilken strategi vi lægger, når det brænder på. Du er en stærk skribent og kan tænke dine historier ind i en større, strategisk ramme. Du kan hjælpe os med at holde snor i de mange spor, som viser sig hen ad vejen, når vi arbejder med Fremtidens Køge Kommune – og du har blik for, hvordan vi gennem kommunikation rykker mennesker til at forstå og handle anderledes.
Som en væsentlig del af jobbet bliver du teamets primære presseansvarlige. Det betyder, at du i det daglige har ansvaret for vores pressetelefon, skriver pressemeddelelser og sælger historier ind til lokale og regionale medier, ligesom du udarbejder presseberedskaber og kan rådgive organisationen i krisesager. Du er ikke alene – hele teamet byder ind og hjælper, når der er brug for det, ligesom du også kan få ansvaret for kampagner, opslag til sociale medier og andre rådgivningsopgaver.
Her er vi
Den rette kandidat bliver en del af Køge Kommunes kommunikationsteam, der ud over kommunikationschefen består af tre kommunikationsrådgivere, en webmaster, en grafiker og en studentermedhjælper. Vi arbejder tæt på den politiske ledelse, rådgiver forvaltninger, borgmester og direktion om ekstern såvel som intern kommunikation, ligesom vi betjener presse, har ansvaret for sociale medier, kommunens hjemmeside og udvikler kampagner.
Kommunikationsteamet er forankret i kommunens centrale stab under kommunaldirektøren og arbejder med alle fagområder i Køge Kommune. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med et godt og tæt kollegaskab. Udover dine kommunikationskollegaer får du også fire strategikonsulenter og borgmesterkontoret samt stabschefen som dine tætte kolleger.
Vi sætter en ære i, at det skal være sjovt at gå på arbejde – også selv om vi løber stærkt. Derfor leder vi efter dig, der har lyst til at være med i et stærkt, fagligt fællesskab med højt til loftet og plads til ideudvikling, hvor vi også sætter tid af til at være sociale.
Hvem er du
Dine primære arbejdsopgaver
Køge Kommune
Køge Kommune er en moderne, offentlig virksomhed med ca. 5.000 ansatte, som dagligt servicerer kommunens godt 64.000 indbyggere. Køge er en købstadskommune i vækst og midt i en omfattende udvikling. Mange nye borgere og virksomheder flytter hvert år ind over kommunegrænsen. Læs mere om os på LinkedIn, Facebook og www.koege.dk
Ansøgningsfrist: Send ansøgning og relevante bilag, via www.koege.dk/job, så vi har den senest klokken 10.00 fredag den 12. juni 2026. Vi sætter pris på ansøgninger, der viser, hvem du er som kollega, og hvordan du vil gå til jobbet ud fra den beskrivelse, vi har givet i opslaget.
Vi holder første samtale fredag den 19. juni og anden samtale torsdag den 25. juni. Vi er glade for alle de ansøgninger vi får, og forbeholder os retten til at holde feltet åbent. Finder vi ikke den rette kandidat i de planlagte samtaler, kigger vi i bunken igen. Alle ansøgere får direkte besked, når stillingen er besat.
Vi gennemfører en faglig test for deltagere i 2. samtalerunde.
Om stillingen
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og ønskes besat pr. 1. august 2026. Du ansættes efter overenskomst mellem KL og det relevante fagforbund.
Køge Kommune ønsker at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge stillingen.
Din ansøgning sendes via vores rekrutteringssystem. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV samt andre relevante dokumenter.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at tage kontakt, meget gerne via mail eller sms først:
Tania Kejser
Kommunikationschef
Telefon 21 46 50 51
eller
Louise Simoni Stengaard, kommunikationsrådgiver
Louise.simoni.stengaard@koege.dk
Telefon 40 31 44 45
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
| Firma | Køge Kommune Følg |
| Kontaktperson | Tania Kejser |
| Arbejdsadresse | Torvet |
| Postnr.: | 4600 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | +45 21 46 50 51 |
| tania.kejser@koege.dk | |
| Ansøgningsfrist | 12/06/2026 |