Erfarne socialrådgivere søges til Børnehus Syd i Kolding pr. 1. august 2026 Tilgangen af sager til Børnehus Syd har været stigende de seneste år, så vi har i januar åbnet vores 4. børnehus og denne gang i Kolding. Vi har fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden og søger derfor to socialrådgivere i tidsbegrænsede stillinger på 1 år.
Om stillingerne Vi søger pr. 1. august 2026 to socialrådgivere til 1 årige vikariater – som udgangspunkt 37 timer ugentligt. Stillingerne retter sig mod erfarne og kompetente socialrådgivere, som trives med at have ansvar for både daglige driftsopgaver og udviklingsopgaver og som vil være med til indgå i, præge og udvikle det tværfaglige og tværsektorielle arbejde, der er forankret i huset.
Som socialrådgiver i Børnehus Syd er dine arbejdsopgaver:- Koordinering af sagsforløb i samarbejde med barnets handlekommune, politi og sygehusvæsen
- At yde konsultativ bistand til kommunernes myndighedsrådgivere
- At være sparringspartner ved børnefaglige undersøgelser
- At overvære politiets videoafhøringer af børn
- At gennemføre korterevarende kriseinterventionsforløb med børnene og deres nære omsorgspersoner
- At udrede børnenes traume- og belastningsgrad og i samarbejde med psykolog vurdere barnets støtte-/behandlingsbehov
- At udarbejde afsluttende rapporter til kommunernes myndighedsrådgivere, som en del af en børnefaglige undersøgelse jf. Barnets Lov § 20
- Løbende administrative opgaver som f.eks. dataregistrering, journalisering, referater mv.
Om Børnehus Syd I Børnehus Syds afdelinger er ansatte fordelt på psykologer, socialrådgivere, administrativ medarbejder, husassistent og afdelingsleder. Sammen lægger vi stor vægt på at få vores nye kolleger introduceret til arbejdsopgaverne og organisationen. Du vil opleve, at kerneopgaverne kalder på både selvstændighed, tæt samarbejde i teamet og eksternt samarbejde.
Børnehus Syd er en del af regeringens overgrebspakke, som trådte i kraft oktober 2013. Det er børnehusets opgave at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn i alderen 0-18 år. Målet med indsatsen er, at børnenes stemmer træder tydeligt frem, og at de modtager den rette støtte og hjælp til at komme videre i livet efter et overgreb. Vi arbejder derfor hver dag på at skabe gode sagsforløb og udredninger, hvor barnets perspektiv er i fokus.
Du vil opleve et hus, hvor alle kolleger ikke bare er fagligt kompetente med en specialiseret viden på overgrebsområdet, men også dybt dedikerede i at hjælpe de børn og unge, som hver dag træder ind i vores hus.
Vi er en organisation i konstant udvikling og bevægelse på mange fronter, så vi har brug for kolleger, der kan se sig selv ind i at bidrage på en arbejdsplads, hvor faglighed italesættes, inddrages og vægtes højt. En arbejdsplads hvor vi både vægter selvstændighed, men i høj grad også samarbejde og fælles faglig refleksion, fordi læring og udvikling er central.
Om dig:- Du er uddannet socialrådgiver
- Har flerårig erfaring med myndighedsarbejdet på børn- og ungeområdet, og meget gerne erfaring med børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb
- Har stor viden om børns udvikling
- Er imødekommende og evner at skabe en tillidsfuld kontakt til alle dem, der kommer i børnehuset - børn, forældre og samarbejdspartnere
- Du har erfaring med kriseintervention, og du kan rumme børn og familier, som har det svært
- Er komfortabel med mødelederrollen og administrative opgaver
- Har høj grad af samarbejdskompetence og erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Er fleksibel, imødekommende og kan bevare roen i en travl hverdag
- Det skriftlige produkt er en væsentlig del af vores arbejde, og du skal derfor kunne trives med at udarbejde skriftlige vurderinger og have gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
- Du formår både at arbejde selvstændigt og i teams og tager ansvar både fagligt og organisatorisk
Vi tilbyder:- Et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt
- En arbejdsplads, som løbende arbejder med kvalitetsudvikling, og som vægter høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
- Mulighed for at fordybe dig og tilegne dig specialviden inden for overgrebsområdet
- En arbejdsplads med fokus på god introduktion til området, herunder også supervision
- En arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen i teams – socialrådgiver og psykolog - hvor det er den fælles ligeværdige indsats, der gør forskellen, og hvor mono- og tværfaglig sparring vægtes højt
- At blive en del af en arbejdsplads, hvor det kollegiale fællesskab og et godt arbejdsmiljø er noget vi sammen værner om og prioriterer højt
- At blive en del af et tæt tværsektorielt samarbejde med kommuner, politi og sygehusvæsen
- En arbejdsplads som har øje for de politiske interesser og tendenser på overgrebsområdet
- Mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid, når opgaverne tillader det
Vi får dagligt besøg af børn og unge i svære livsomstændigheder og vi sætter en værdi i at møde både børn, unge og voksne med smil, omsorg og skånsomhed i vores hyggelige hus. Vi har en uformel omgangstone og høj grad af kollegial omsorg, da vi ved, at det er vigtigt at kunne passe på os selv og hinanden, og så værner vi om at kunne grine og have det hyggeligt sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne er på 37 timer om ugen, med ansættelse fra den 1. august 2026. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening.
Vil du vide mere? Du kan læse mere om Børnehus Syd på vores hjemmeside: https://boernehus-syd.dk/
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Lotte Kjær Junker Kjær på 61 24 30 88 eller afdelingsleder Jannie Salskov på 40 29 02 36.
Det praktiske Ansøgningsfrist er 10. juni 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. juni 2026.