SIMAC søger underviser med stærke maritime og maskintekniske kompetencer, der vil være med til at uddanne næste generation af maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer, med fokus på bæredygtighed og grøn teknologi.
Vil du være med til at forme fremtidens grønne ledere? Vi oplever en markant vækst i vores forsknings- og udviklingsaktiviteter samt en stigende efterspørgsel efter grønne kompetencer. Derfor søger vi en ny kollega, der kan bidrage til fortsat undervisning af høj kvalitet og fortsætte vores bidrag til den grønne omstilling.
Dine opgaver Som underviser hos SIMAC vil du have muligheden for at bringe din erfaring fra erhvervet i spil, og være en del af et team, der driver den grønne omstilling fremad.
Du vil undervise i fag som eksempelvis termiske maskiner og anlæg, procesforståelse, grønne teknologier, projektledelse og meget mere.
Din rolle vil også omfatte deltagelse i forskningsprojekter og udvikling af undervisningsmaterialer, alt sammen med det formål at ruste vores studerende til at møde de grønne udfordringer, verden står overfor.
Din profil Vi søger en kollega med en passion for bæredygtighed og grøn teknologi samt en bred uddannelsesmæssig baggrund.
Du skal være motiveret for at bidrage til vores studerendes faglige og personlige udvikling og være klar til at tage del i vores mission om at forme en mere bæredygtig fremtid.
Vi søger primært til et eller flere af nedenstående områder:
- termiske maskiner og anlæg
- el-undervisning teoretisk og praktisk
- automation
Uanset om du er maskinmester eller skibsofficer, eller hvis du har en anden relevant teknisk uddannelse på samme niveau, opfordrer vi dig til at søge.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har en videregående efteruddannelse på diplom- eller masterniveau.
Er SIMAC din nye arbejdsplads? På SIMAC får du en arbejdsplads med høje ambitioner og stærkt fagligt fællesskab.
Vi tilbyder:
- En spændende og meningsfuld stilling med fokus på grøn omstilling
- Mulighed for at præge og udvikle dine fag
- Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger og motiverede studerende
- Motiverede og dygtige studerende
- Moderne faciliteter på havnen i Svendborg
- Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder fuld arbejdsgiverbetalt pensionsordning på ca. 18 % (afhængig af overenskomst)
- Fleksible arbejdstider og gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Vi lægger stor vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor en uformel omgangstone og godt humør er en naturlig del af hverdagen. Derudover prioriterer vi fællesskabet på tværs af organisationen, blandt andet gennem forskellige sociale aktiviteter i løbet af året.
Praktiske oplysninger Stillingen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge, med forventet tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende statslig overenskomst, samt bekendtgørelse om stillingsstruktur og lektorkvalificering for undervisere ved videregående uddannelsesinstitutioner.
Du ansættes som adjunkt eller lektor afhængig af dine kvalifikationer. Ansættes du som adjunkt eller adjunkt under opkvalificering, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer efter forudgående aftale med ansøger.
Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Er du interesseret i stillingen, glæder vi os til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag senest
tirsdag den 2. juni 2026, kl. 23.59 via linket på
www.simac.dk/om-simac/job Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 23 eller 24.
SIMAC ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Uddannelses- og Forskningschef Thorkil Hansen Telefon: 72 21 56 99
E-mail:
tkh@simac.dk