WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af en ny stærk satsning på rehabilitering og borgernær kompetenceudvikling i hjemmeplejen Hobro Syd
Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af en ny stærk satsning på rehabilitering og borgernær kompetenceudvikling i hjemmeplejen Hobro Syd
Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af en ny stærk satsning på rehabilitering og borgernær kompetenceudvikling i hjemmeplejen Hobro Nord
Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord
Ansøgningsfrist: 30/05/2026
favourite-job-icon
Industritekniker til CNC og MasterCam
Ab Aluminium A/S - Thisted

Bliv en del af en ny stærk satsning på rehabilitering og borgernær kompetenceudvikling i hjemmeplejen Hobro Syd

Ergoterapeut og fysioterapeut søges til hjemmeplejen i Mariagerfjord Kommune

Vil du være med til at udvikle en hjemmepleje, hvor borgerens perspektiv er styrende, og hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd?

I Mariagerfjord Kommune styrker vi nu vores terapeutiske indsats som led i implementeringen af den nye ældrelov. Vi investerer i at bringe de terapeutiske kompetencer endnu tættere på borgerne og de tværfaglige teams – fordi vi ved, at kvalitet skabes i hverdagen.

Stillingerne er en del af en strategisk satsning på borgernær opgaveløsning og borgernær kompetenceudvikling, hvor terapeuterne spiller en central rolle i at løfte kvaliteten i hele hjemmeplejen.

Derfor udvider vi vores eksisterende terapeutteam med to nye stillinger pr. 1. august 2026.

Teamet består i dag af to ergoterapeuter og en fysioterapeut, og vi søger nu yderligere en fysioterapeut og en ergoterapeut til faste stillinger på 37 timer ugentligt i henholdsvis Hobro Nord og Hobro Syd Hjemmepleje.

Som ergo- eller fysioterapeut i hjemmeplejen bliver du en del af et tværfagligt, professionelt fællesskab. Du bliver en central medspiller i udviklingen af en praksis, hvor borgerens perspektiv, ressourcer og hverdagsliv er omdrejningspunktet for indsatsen. Du bliver en del af et stærkt terapeutfagligt netværk med de øvrige 4 terapeuter i hjemmeplejen med god mulighed for sparring med terapeutfaglige kollegaer på tværs af kommunen. Netværket har et særligt fokus på borgernær kompetenceudvikling, vidensdeling og fælles faglig retning. Du vil indgå i et makkerskab med en terapeut med modsatte faggruppe fra en anden hjemmeplejegruppe. Dette understøtter et tæt tværfagligt samarbejde og sikrer, at forskellige faglige perspektiver bringes i spil i borgerforløbene.

Om jobbet

Som fysio- og ergoterapeut i hjemmeplejen skal du bl.a.:

  • Deltage i det praksisnære, tværfaglige samarbejde i de enkelte borgerforløb med fokus på at skabe sammenhængende og meningsfulde forløb med afsæt i borgerens ønsker, mål og ressourcer
  • Deltage i faste, tværfaglige teammøder samt triage i primært team og ved behov i sekundært team
  • Understøtte korrekt dokumentation i KMD Nexus
  • Arbejde med bedre brug af hjælpemidler (BBH) og velfærdsteknologi med fokus på at understøtte borgerens selvhjulpenhed, mestring og livskvalitet i hverdagen.
  • Varetage visiterede afklaringsforløb fra kommunens myndighedsafdeling med henblik på at afdække og beskrive borgerens funktionsevne med tydeligt fokus på borgerens ressourcer og muligheder for at klare sig selvstændigt.
  • Varetage selvvisiterede forløb med borgere med henblik på at forebygge fald i borgers funktionsevne og bidrage til tidlig indsats og forebyggelse tæt på borgerens hverdag.

Specifikke ergoterapeutfaglige opgaver:

  • Understøtte helhedspleje i borgerens hjem, f.eks. vurdering og analyse af borgerens daglige livsaktiviteter (P-ADL og I-ADL) samt iværksætte handlinger på denne baggrund, herunder basal genoptræning i eget hjem (Det kan være selvvisiteret, §86, Ældrelovens paragraffer, §140) med afsæt i borgerens egne mål og ønsker til et selvstændigt hverdagsliv
  • Opspore borgere med behov for dysfagi-indsatser samt sparring og understøttelse af indsatser relateret hertil

Specifikke fysioterapeutfaglige opgaver:

  • Understøtte helhedspleje i borgerens hjem, f.eks. iværksætte og udføre træning herunder basal genoptræning i borgerens hjem ud fra funktionsvurderinger og borgerens ønsker til sin hverdag. (Det kan være selvvisiterede forløb, §86, Ældrelovens paragraffer, §140) med fokus på at styrke borgerens funktionsevne, selvstændighed og deltagelse i eget liv
  • Understøtte implementering og anvendelse af digitalt understøttet træningsteknologi

Hvem er du

  • Du er velfunderet i dit fag, brænder for og har gerne erfaring med rehabilitering. Du motiveres af at arbejde tæt på borgerne og af at gøre en konkret forskel i deres hverdag. Du har et positivt menneskesyn og en anerkendende tilgang. Derudover skal du være en god formidler og evne at motivere og inspirere borgere og samarbejdspartnere. Herunder bidrage aktivt til borgernær kompetenceudvikling af kolleger gennem sparring og læring i praksis, samt understøtte og videreudvikle det tværfaglige set-up i hjemmeplejedistriktet
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner. 
  • Kendskab til KMD Nexus er en fordel men ikke et krav.
  • Du arbejder selvtilrettelæggende, hvilket forudsætter en høj grad af selvstændighed, struktur og fleksibilitet. Samtidig formår du at indgå i fælles prioriteringer og retning i tæt samarbejde med leder og team. Du skal kunne bevare overblikket og ikke mindst det gode humør, selvom du har mange bolde i luften på en gang.
  • Du har blik for helheden og forstår, at kvalitet i opgaveløsningen skabes i samspillet mellem faglighed, samarbejde og en fælles retning
  • Du ser dig selv som en del af et fællesskab, hvor vi lykkes i kraft af hinanden, og hvor du aktivt bidrager til et stærkt kollegialt samarbejde med fokus på både kvalitet, tværfaglighed og trivsel

Om os

Hobro Syd Hjemmepleje og de udekørende nattevagter er under samme ledelse og udgør tilsammen en gruppe på ca. 80 ansatte. Vi kendetegnes som et uformelt og dynamisk arbejdsfællesskab med fokus på trivsel og med plads til forskelligheder, hvor vi værdsætter åbenhed og ærlighed i alle vores relationer. Vi insisterer på faglighed og samarbejde som fundament for vores arbejde med borgerens behov og ønsker i centrum. Vi arbejder målrettet for at se hinandens perspektiver i det tværfaglige samarbejde og inviterer både os selv og andre ind i vores arbejdsfællesskab, fordi vi tror på, at dialog er nøglen til både personlig og faglig udvikling. Alt dette mener vi er med til at skabe værdi for vores borgere og deres pårørende, og vi glæder os til at få dig med ombord. Som terapeut får du en central rolle i at omsætte vores ambitioner om faglighed, samarbejde og borgerperspektiv til konkret praksis tæt på borgerne.

Samarbejde og fællesskab
I Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune er vi ansat til to ting: faglighed og samarbejde. Som fysioterapeut og ergoterapeut i hjemmeplejen skal du være med til at insistere på begge dele – og være medskaber af en kultur, hvor faglig udvikling, tværfaglighed, arbejdsglæde og fælles ansvar går hånd i hånd. Vi arbejder med borgernær opgaveløsning og borgernær kompetenceudvikling, hvor kvalitet skabes i det daglige samarbejde tæt på borgerne.

Løn – og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Din primære arbejdsplads vil være i hjemmeplejen Hobro Syd. Derudover vil du have et af kommunens andre hjemmeplejeteams som sekundært team. Dette understøtter fleksibilitet, videndeling og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af organisationen. Der må i stillingen forventes kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffeattest og reference fra seneste leder. Ansættelse er betinget af, at begge kan godkendes. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Er du interesseret? 
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning med dit CV og andre relevante bilag elektronisk via siden her senest onsdag den 10. juni 2026 kl.12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 18.juni 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af hjemmeplejen i Hobro Syd, Michelle Baastrup Jessen på telefon: 20 34 63 72 eller Ergoterapeut Jeanette Lund Jakobsen på telefon 6115 93 17.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Firma Mariagerfjord Kommune Følg
Kontaktperson Michelle Baastrup Jessen
Kommune Mariagerfjord
Telefonnr. 20 34 63 72
Ansøgningsfrist 10/06/2026
Valgt stilling