Om stillingen
Du bliver en del af et højt specialiseret neurorehabiliteringsmiljø, hvor udvikling og kvalitetssikring er i højsædet.
Som udviklingsergoterapeut arbejder du tæt sammen med udviklingsfysioterapeuten, udviklingssygeplejersken og forskningsafdelingen og indgår i de tværfaglige udviklings- og forskningsgrupper.
Du får ansvar for at initiere, facilitere, koordinere og evaluere udviklingsprojekter i tæt samarbejde med forskningsafdelingen samt bidrager til at omsætte forskningsresultater til klinisk praksis gennem implementering og systematisk kvalitetsvurdering.
Stillingen er organisatorisk forankret i fysio- og ergoterapien, og du vil referere til den ledende terapeut.
Arbejdstiden fordeles med 40 % til udviklingsarbejde og 60 % til klinisk arbejde.
Du indgår i vagtordningen ved normal drift og har fremmøde i klinikken under nedlukningsperioder.
Vi tilbyder:
Vi søger dig, som:
Arbejdstiden vil overvejende være i dagstid, men ergoterapeuterne er på arbejde alle dage mellem 7 og 23, så du skal have interesse i og mulighed for at have fremmøde i vagter.
Om Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) er en del af Neurologisk Afdeling på Hospitalsenhed MIDT, og er beliggende i eget hus ved Søndersø i Viborg. VCR har 35 sengepladser, 4 hotelsenge og en tilknyttet klinik.
Gennem forskning, udvikling og forebyggelse varetager VCR den tværfaglige rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader. VCR er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at have højt specialiseret funktion inden for rehabilitering af patienter med rygmarvsskade og er det ene af to centre i Danmark. Rehabiliteringen varetages af tværfaglige behandlerteams og samarbejdet på VCR er stærkt både mono- og tværfagligt - også på tværs af sektorer.
Patienterne er oftest nytilskadekomne og indlagt over længere tid og har mange forskellige behov for rehabilitering. VCR har patienter, der efter rehabilitering bliver stort set selvhjulpne og patienter med behov for respirator med tracheostomi og deraf følgende suge- og ventilationsbehov og behov for hjælp hele døgnet.
VCR har status som universitetsklinik. Centeret har egen forskningsenhed, som sikrer forskning og udvikling på området og medvirker til, at nyeste forskningsresultater implementeres i det daglige kliniske arbejde.
Læs funktionsbeskrivelsen her.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 17. juni 2026. Samtaler vil afholdes den 22. juni 2026. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Anna Brandt Jakobsen på tlf. +45 78446180
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Anna Brandt Jakobsen |
| Kommune | Viborg |
| Telefonnr. | +4578446180 |
| Ansøgningsfrist | 17/06/2026 |