Tør du lede midt i forandring?
Hver dag skal hospitalets drift køre på skinner. Senge skal klargøres. Patienter skal flyttes. Udstyr skal være på plads. Bag den velfungerende hverdag står servicemedarbejdere – og som teamleder er det dig, der skaber overblik, flow og de bedste rammer for, at medarbejderne lykkes.
Vi søger en teamleder Psykiatrien, Servicecentret, Regionshospitalet Viborg med tiltrædelse den 1. august 2026 eller efter aftale. Stillingen er på fuldtid.
Du bliver leder for en gruppe servicemedarbejdere, som hver dag understøtter driften på hospitalets afsnit. Samtidig bliver du en del af en organisation i udvikling, med nye samarbejdsflader og en ny medarbejdergruppe fra service i psykiatrien, som bliver en del af dit ledelsesområde som følge af sammenlægning mellem somatik og psykiatri på serviceområdet.
Det stiller krav til at du som leder kan skabe retning og sammenhæng samtidig med, at du kan udvikle dine medarbejdere og sikre, at opgaverne løses med faglig stolthed og kvalitet – også når hverdagen er kompleks.
En lederrolle tæt på både mennesker og drift
Som teamleder træder du ind i en spændende rolle, hvor kompetenceudvikling, trivsel og faglig stolthed er hjørnestene. Du får ansvar for to teams, og din mission er at skabe struktur i hverdagen, udvikle medarbejdernes kompetencer og sikre, at vi leverer optimalt – hver eneste dag.
Gennem nærværende og anerkendende ledelse sikrer du, at medarbejderne føler sig set, udfordret og understøttet i deres faglige udvikling. Du arbejder nemlig målrettet med at omsætte vores hverdagsvision – "Du skal blive dygtigere af at gå på arbejde" – til praksis.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med ledergruppen, hvor sparring vægtes højt og du har adgang til specialister og ressourcer til undervisning og udvikling.
Dine vigtigste opgaver
Du får en hverdag med både personaleledelse, koordinering og udvikling. Dine opgaver bliver blandt andet at:
Du kommer tæt på medarbejderne og får en vigtig rolle i at skabe tryghed og retning i en tid med forandringer.
Vi forestiller os, at du
Hos os får du:
Vi arbejder ud fra værdierne dialog, dygtighed og dristighed, og tror på at de bedste resultater skabes herigennem.
Om Servicecentret
Servicecentret understøtter hele serviceområdet i Hospitalsenhed Midt og spiller en afgørende rolle i hospitalernes hverdag. Vi skaber rammerne, der får driften til at fungere – fra rengøring og logistik til patienttransport, forplejning og øvrige serviceopgaver.
Når Servicecentrets drift fungerer i kulissen, mærker patienterne det ikke - men de mærker det straks, hvis noget ikke fungerer. Derfor er kvalitet, samarbejde og faglig stolthed helt centrale i vores arbejde.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for ledende servicepersonale. Forventet indplacering på løntrin 30 med mulighed for forhandling efter kvalifikationer. Der forekommer weekendvagt hver 4. weekend, der som udgangspunkt kan passes hjemmefra, men der kan være situationer, hvor fremmøde er nødvendigt.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsledere Helle Thorsager på 29339427 og Torben Brix Mortensen på 24411543.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 16. juni 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 23. juni 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Helle Thorsager |
| Kommune | Viborg |
| Telefonnr. | 29339427 |
| Ansøgningsfrist | 16/06/2026 |