– 37 timer (mulighed for færre) – Fællesskabets Børnehus i ØsterildBrænder du for det gode børneliv med nærvær og arbejdet med 0-3-årige?
Er du empatisk, handlekraftig og har du erfaring med de mindste børn?
Så er du måske vores nye kollega.
Om KernehusetKernehuset er en integreret daginstitution beliggende tæt ved skoven og byens multicenter, hvilket giver vores 14-15 vuggestuebørn og 23 børnehavebørn optimale rammer for bevægelse, leg og udforskning – både ude og inde.
”Kernehuset – Fællesskabets Børnehus” - vores nyopstartet profilI 2025 startede vi en ny rejse med en fælles vision om at skabe et trygt nærværende og udviklende børnemiljø, hvor fællesskab, relationer og børneperspektiv er i centrum.
Vi brænder i Kernehuset for at arbejde videre med denne profil. Vores værdier, samt et stort fokus på fællesskab er bærende i vores pædagogiske praksis. Vi har fokus på høj pædagogisk faglighed og ser en stor kvalitet ved at organisere os i mindre grupper, fordi vi ved, at det skaber ro, fordybelse og stærke relationer.
Vi tilbyder- Et job – med en engageret og udviklingsorienteret personalegruppe med brede kompetencer og et stærkt fokus på kvalitet i arbejdet med børnene.
- Et velfungerende forældresamarbejde i et lille lokalsamfund, hvor nærhed og samarbejde vægtes højt. I Kernehuset kender alle voksne hvert enkelt barn fra vuggestuestart til skoleovergang – en praksis, der skaber tryghed og hjertevarme.
- Et hus som har et stort fokus på børneperspektivet med en anerkendende og mentaliserende tilgang til børnenes følelser.
- Kompetenceudvikling for hele dagtilbud og skoleområdet
- Et stærkt og vigtigt børnesyn som vi kontinuerligt arbejder med og understøtter i praksis
- Tværfagligt samarbejde på tværs af kommunens afdelinger
Ambitionen for KernehusetVores mål er at være et dagtilbud af høj kvalitet, hvor vi styrker børnenes livsduelighed.
Vi skaber læringsmiljøer inde og ude, som vækker børnenes fantasi, nysgerrighed og lyst til at udforske verden. Med et positivt og varmt børnesyn og fokus på deltagelsesmuligheder er alle børn en vigtig del af fællesskabet.
Vi arbejder aktionslæringsbaseret og har implementeret den styrkede pædagogiske læreplan, som bruges kreativt i hverdagen. Derudover har vi fokus på en stærk evalueringskultur, der udvikler og kvalificerer vores pædagogiske praksis.
Om dig- Er uddannet pædagogisk assistent og gerne med erfaring fra 0-3 års området
- Har hjertet på rette sted og er nærværende, stabil og tillidsskabende
- Kan indgå i planlægning og beskrive pædagogiske intentioner ud fra vores pædagogiske mål og læreplaner
- Kan tage ansvaret som kontaktpædagog/assistent i forældresamarbejdet ved samtaler og møder mm
Praktiske oplysninger- Ansøgningsfrist: fredag 12. juni kl 12.00.
- Samtaler afholdes: torsdag 25. juni 2026.
- Tiltrædelse: 1. september.
Inden ansættelse indhentes børne- og straffeattest efter samtykke.
Løn- og ansættelsesvilkårAflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Vil du vide mere?Hvis du er blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte
- Kernehuset til Pernille eller Laila – telefon 20 34 89 81 eller
- Evt. sektionsleder Mette Houe – telefon40 34 41 40
Du kan også aftale et besøg i institutionen på telefon 99 17 36 23.
Læs mere om Thisted Kommune på
thisted.dk