WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Systemejere til toldområdet
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Systemejere til toldområdet
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg

Systemejere til toldområdet

Har du viden om driftsmetoder og erfaring med ITIL og styring herigennem? Søger du faglig udvikling i et komplekst systemlandskab? Og kan du se dig selv bidrage til sikker, stabil og omkostningseffektiv drift af toldsystemer i samarbejde med procesejer og leverandør? Så har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen måske det helt rigtige job til dig.

Om jobbet
Du bliver ansat i et af toldområdets tre leveranceansvarlige kontorer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Kontorerne har det samlede produkt-, leverandør- og kontraktansvar for de pågældendes leverandørers applikationer.

Som systemejer bliver din primære opgave at bidrage til sikker, stabil og omkostningseffektiv drift af toldsystemer. Systemlandskabet er komplekst med mange interne og eksterne interessenter, og du vil være ansvarlig for styringen af incidents, problems, service requests og changes (ITSM) og samtidig fungere som bindeled mellem toldprocesejer og it-leverandør med opgaver relateret til kontrakt og økonomi.

Du vil bidrage med viden om systemer til analyser og konsekvensvurderinger af scope i projekter og programmer, og så vil vedligehold, support og videreudvikling af toldsystemerne være en del af din opgaveportefølje sammen med styring af it-leverandører og leverancer. Vi er i en driftsmodningsperiode hen mod sikker og stabil drift, hvorfor der også vil være en hel del udvikling i driftsopgaven. Selve kildekoden varetages af vores systemleverandør, så denne vil ikke være blandt dine opgaver.

Hvem er du?
Du har et par års erfaring fra en lignende stilling eller erfaring fra roller som product owner, systemejer, it-/forretningskonsulent eller lignende. Du har viden om driftsmetoder og erfaring med ITIL og styring herigennem (gerne ITIL-certificeret) - og så søger du faglig udvikling i et komplekst systemlandskab, hvor du gerne vil arbejde i bredden og dybden med vores toldsystemer.

Du er analytisk, struktureret og detaljeorienteret. Du har en videregående uddannelse som f.eks. datalog eller ingeniør og besidder en bred teknologividen og -forståelse. Herudover kan du fremvise resultater fra større og/eller komplekse systemporteføljer.

Du har gode kommunikationsevner, både i skrift og tale - og både på dansk og engelsk. Det vil være en fordel, hvis du har et par års erfaring med projektledelse, så koordinering og opgavestyring imellem mange interessenter falder dig naturligt. Endelig skal du trives i en rolle med ansvar og tværfunktionelt samarbejde, hvor du proaktivt er i stand til hurtigt at sætte dig ind i komplekse it-faglige og forretningsmæssige problemstillinger.

Hvad tilbyder vi?
Vi er et kontor på 22 medarbejdere + en kontorchef, som alle arbejder professionelt og dedikeret med de toldsystemer, der omhandler import og eksport af varer samt varer i transit.

Vi har forskellige baggrunde og grader af anciennitet i Skatteforvaltningen, men alle med et højt fagligt niveau. Vi arbejder teams, så du behøver ikke at kunne det hele selv, da vi hjælper hinanden og arbejder kontinuerligt på at forbedre kvaliteten af vores arbejde. Vi lægger vægt på vidensdeling og læring - og på også at have det sjovt, når vi er på arbejde.

Du skal være forberedt på en stejl læringskurve, hvor vi vil sørge for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, og samtidig får du tilknyttet en makker, som vil hjælpe dig godt i gang – også med de praktiske ting. Du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver samtidig med, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling.

Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 8. juni 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rikke Paik Møgelvang på telefon: 72378252 eller mail: Rikke.Moegelvang@ufst.dk.

Vi forventer at benytte personanalyse og logisk analyse i rekrutteringsprocessen. Vi holder samtaler løbende.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Dit arbejdssted bliver Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Firma Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV Følg
Kontaktperson Rikke Paik Møgelvang
Arbejdsadresse Osvald Helmuths Vej
Postnr.: 2000
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 72378252
Ansøgningsfrist 08/06/2026
Valgt stilling