WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Jurist med interesse for at sikre sunde dyr søges til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen, Glostrup - Glostrup
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Jurist med interesse for at sikre sunde dyr søges til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen, Glostrup - Glostrup
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Jurist til Rådgivning og Sanktionering i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Glostrup
Fødevarestyrelsen, Glostrup - Glostrup

Jurist med interesse for at sikre sunde dyr søges til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Vil du arbejde for dyrs og menneskers sundhed i et nationalt og internationalt perspektiv? Og vil du bruge dine juridiske kompetencer i en tværfaglig enhed med høj faglighed og stærkt samarbejde?
Vi har en spændende stilling i enheden Dyresundhed, som arbejder med forebyggelse og håndtering af smitsomme dyresygdomme, der kan true Danmarks husdyrproduktion og i nogle tilfælde smitte mellem dyr og mennesker.


Om stillingen
Vi søger en jurist, der vil styrke det faglige miljø i en enhed med fokus på samarbejde, vidensdeling og fælles opgaveløsning.

Du bliver en del af et team med ansvar for koordinering og proces og får en central rolle i tværgående samarbejde på tværs af fagligheder og teams. Du vil arbejde tæt sammen med bl.a. dyrlægefaglige kollegaer og bidrage til at sikre fremdrift i større opgaver og projekter – også i situationer med kort varsel og høj kompleksitet.

Dine opgaver
Dine opgaver tilpasses din erfaring, men vil bl.a. omfatte:
• Minister- og departementsbetjening samt direktions- og ledelsesbetjening
• Udarbejdelse af bekendtgørelser, vejledninger og andet regelgrundlag
• Behandling af aktindsigtsanmodninger
• Koordinering af tværgående processer og større opgaver
• Samarbejde med andre enheder, myndigheder og interessenter
• Bidrag til politiske initiativer
• Forberedelse af mødemateriale til nationale og internationale fora, herunder EU
• Deltagelse i håndtering af udbrud af smitsomme dyresygdomme, hvor hurtig koordinering og klare beslutningsoplæg er afgørende

I perioder med forhøjet risiko for smitsomme husdyrsygdomme vil du indgå i vagtberedskab.

Om dig
Vi søger en jurist – gerne nyuddannet – som har en bred interesse inden for f.eks. effektiv offentlig forvaltning, dyresundhed, beredskabsarbejde og EU. Det er en forudsætning, at du har erfaring fra den offentlige forvaltning eller en politisk styret organisation. Derudover skal du have kendskab til den nationale lovgivning og EU lovgivningen på dyresundhedsområdet, samt være øvet bruger af LexDania, herunder processen for udstedelse af hastebekendtgørelser.

Det vigtigste for os er, at du genkender dig selv i flere af disse punkter:
• Du bidrager aktivt til et godt fagligt og socialt fællesskab
• Du er god til at systematisere processer samt skabe overblik og fremdrift i dine opgaver
• Du er udadvendt og god til at samarbejde på tværs af faggrupper
• Du trives med at deltage i tværgående projekter, hvor du samarbejder med andre fagligheder, og synes det er spændende at få udfordret din egen faglighed
• Du får energi af at skulle smide, hvad du har i hænderne for at hjælpe til, når der pludselig udbryder fugleinfluenza eller andre smitsomme husdyrsygdomme
• Du er proaktiv, engageret og kan arbejde selvstændigt
• Du evner at kommunikere kompliceret stof på en let forståelig måde, når du hjælper kollegaer med andre fagligheder eller udarbejder beslutningsoplæg og ministerbetjening
• Du formulerer dig klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt, og både på dansk og engelsk
• Du er god til at overholde deadlines, herunder tilpasse løsning og tid til hinanden

Du trives i en hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden. Du er klar til at tage initiativ og ansvar, således at vi i fællesskab kommer i mål med opgaveløsningen.

Om os
Du bliver en del af Dyresundhed, hvor vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på fem teams med forskellige fagligheder.

Vi arbejder med at forebygge, overvåge og bekæmpe sygdomme hos dyr samt sygdomme, der kan overføres til mennesker. Vi har også ansvaret for det veterinære beredskab i Danmark.

Vi lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og trivsel. Der er fokus på medledelse, vidensdeling og balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Om arbejdspladsen
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri arbejder for bæredygtig fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

Vi tilbyder

• Et struktureret onboardingforløb
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
• God kantine, fitness og aktiv personaleforening

Arbejdspladsen ligger på Stationsparken 31-33 tæt på Glostrup Station med gode parkeringsmuligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og besættes som fuldmægtig efter relevant overenskomst.
Tiltrædelse: hurtigst muligt og senest 1. august 2026.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest 7. juni 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.

Interesseret?
Kontakt sektionsleder Tanne Severin Holm på tlf. 72 27 63 23 for mere information.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Firma Fødevarestyrelsen, Glostrup Følg
Kontaktperson Tanne Severin Holm
Arbejdsadresse Stationsparken
Postnr.: 2600
Kommune Glostrup
Telefonnr. 72276323
E-mail tadho@fvst.dk
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling