Har du hjertet med i arbejdet med de mindste børn? Brænder du for nærvær, omsorg og trygge relationer? Er du glad for det nære og arbejdet i små grupper? Så er det måske dig, vi søger til vores vuggestue i Frydendal Naturbørnehus.
Børnehuset er en del af landsbyordningen Kildefryd, hvor vi arbejder tæt sammen med Kildebjergskolen, om det gode børne – og ungeliv i Mørkøv.
Hos os bliver du en del af et engageret team, der arbejder med høj faglighed, nærværende omsorg og stærke børnefællesskaber for de yngste børn i huset.
Vi søger en uddannet pædagog til vuggestuen på 37 timer ugentligt.
I vuggestuen er vi særligt optagede af det lille barns første møde med institutionslivet. Vi arbejder målrettet med tryg tilknytning, gode overgange og små børnefællesskaber, hvor alle børn bliver set, mødt og forstået.
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst gennem nære relationer og omsorgsfulde voksne, der er til stede – både i de små hverdagssituationer og i legen.
Derfor er vi i gang med en udvikling, hvor vi skal arbejde mere i små grupper, hvor der er plads til fordybelse, nærvær og til at følge børnenes initiativer og spor gennem dagen.
Frydendal Naturbørnehus arbejder med ICDP som fælles pædagogisk fundament og har en stærk grøn profil. Vi elsker udelivet og bruger vores skønne udeområder aktivt i hverdagen året rundt.
Vi er optagede af at skabe meningsfulde læringsmiljøer med udgangspunkt i børnegruppen og børnenes perspektiver. Hverdagen planlægges med blik for både udvikling, trivsel og det enkelte barns behov.
Vores hus er et charmerende ældre børnehus med masser af sjæl, grønne omgivelser og gode rammer for både børn og voksne.
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Josefine Ronge Olsen på telefon 72 36 61 52.
Du kan læse mere om vores hus og hverdag på vores hjemmeside lige her.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist
14. juni
Samtale
16. juni fra kl. 16.30 – 19.00
Opstart
1. august
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
| Firma | Holbæk Kommune Følg |
| Kontaktperson | Mikkel Bervild |
| Arbejdsadresse | Kanalstræde |
| Postnr.: | 4300 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 72369424 |
| mikb@holb.dk | |
| Ansøgningsfrist | 14/06/2026 |